Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Netplanlægger til store kundeprojekter

Vil du være med til at forme den grønne omstilling gennem optimering og udvikling af vores elforsyningsnet? Og trives du i en kundeorienteret rolle med stærke tekniske snitflader, så har vi jobbet til dig.

Netplanlægning har ansvaret for at udvikle elnettet og holde trit med den grønne omstilling samt at udarbejde langsigtede netudviklings- og investeringsplaner. Afdelingen modner projekter og har kundekontakt ved tilslutning af større solcelleanlæg, vindmøller, varmepumper og ladestationer. Du bliver derfor del af en faglig kompetent og uhøjtidelig afdeling, som vægter vidensdeling og relationer højt.

Projektmodning i tæt samarbejde med organisationen
Elnettet bliver udfordret af et voksende forbrug af elbiler, varmepumper og store energikrævende virksomheder. Samtidig indpasser vi vedvarende energiformer som sol og vind, lagring af energi samt intelligent styring af elnettet. Du skal derfor bidrage til, at vi fremtidssikrer udbygningen af vores elnet og bevarer den høje forsyningssikkerhed for vores andelshavere.

Du vil primært have fokus på at håndtere henvendelser fra VE kunder og andre større erhvervskunder, hvor du screener projektet, udarbejder budgetoverslag og indgår nettilslutningsaftale inklusiv administration af de tekniske bilag. Ligeledes bidrager du til optimering af processer på tværs i organisationen og koordinerer VE henvendelserne for hele Fyn samt ajourfører VE pipelinelister.

Glæd dig til et spændende job med gode muligheder for at påvirke din egen arbejdsdag, og udvikle dig såvel personligt som fagligt. Din succes afhænger af din evne til at kommunikere og samarbejde bredt både internt og eksternt, opbygge teknisk indsigt i planlægning og gennemførelse af aktiviteter samt sætte din viden om projektmodel, tekniske standarder og vejledninger indenfor branchen i spil.

El-teknisk profil med fokus på dialog og relationer
Vi forventer, at du har en el-teknisk uddannelse som el-installatør, stærkstrømsingeniør, maskinmester eller lignende og gerne med erfaring fra beslægtede job i branchen. Vigtigst er, at du har en teknisk indsigt og kommerciel forståelse kombineret med erfaring fra projektmodning eller direkte projektledelse. Du kan med fordel have kendskab til netberegninger i NetBas Power Factory eller tilsvarende.

Som person er du struktureret og god til at prioritere opgaver i en travl hverdag. Du er vedholdende med stærke evner for samarbejde og relationer. Endelig skaber du en naturlig respekt og tillid omkring din person via din faglighed, kommunikation og ledelse af opgaverne.

En ambitiøs og velkonsolideret energikoncern
Du får en moderne og velkonsolideret energikoncern i ryggen og et team af kompetente kolleger, der drifter, projekterer og planlægger udbygningen af distributionsnettet samt større renoveringsopgaver. Med udgangspunkt i en helhedsorienteret og værdiskabende tilgang prioriterer vi udvikling og et godt samarbejde. Derfor søger vi en netplanlægger, der fagligt og menneskeligt passer til vores værdier: Ansvarlig, Engageret og Udvikling.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.