Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Neurofysiologiassistentelev til Neurologi, Regionshospitalet Viborg

En stilling som neurofysiologiassistentelev ved Hospitalsenhed Midt, Neurologi, Neurofysiologisk Klinik, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse pr. 1. september 2018.
 
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.
 
Om stillingen
Neurofysiologiassistentuddannelsen varer 2 år. Uddannelsen veksler mellem praktik på Neurofysiologisk Klinik og teoretiske skoleforløb på Syddansk Erhvervsskole i Odense. Forud for ansættelsen i et uddannelsesforløb skal eleven have gennemgået grundforløbet på Syddansk Erhvervsskole i Odense. Dette uddannelsesforløb skal være gennemført og eksamen bestået inden d. 1. september 2018.
 
Der ønskes ansættelse af en ambitiøs neurofysiologiassistentelev.
Af ansøger ønskes således:

  • Engagement, ansvar og initiativ
  • Overblik, struktur og teknisk flair
  • Fleksibilitet, ordentlighed og tværfaglig samarbejdsevne
  • Humor
Som uddannet neurofysiologiassistent har man et grundigt kendskab til de forskellige apparaturer, selvstændighed til udførelse af undersøgelser af det centrale og perifere nervesystem samt evne til at vurdere måleresultaterne.
 
Neurofysiologisk Klinik er i konstant udvikling og har fokus på tilrettelæggelse af hensigtsmæssige og gennemskuelige patientforløb på tværs af faggrupper, specialer, afdelinger og hospitaler. Denne tilrettelæggelse tager udgangspunkt i patientinddragelse, hvor patientens behov og ønsker er omdrejningspunkt for et optimalt samarbejde.
 
Særlige forhold
I Neurofysiologisk Klinik er der 3 fastansatte neurofysiologiassistenter og en 2. års elev, som er på barsel frem til januar 2019.
For at få den mest hensigtsmæssige læringsforløb må der i denne stilling beregnes at være aftenvagt hver 3 uge.
Derudover vil ansøger sammen med en neurofysiologiassistent indgå i en udgående funktion på Hammel Neurocenter og Intensiv afdeling Regonshospitalet Silkeborg, hvorfor det forventes af ansøger at kunne fremmøde på disse matrikler.
 
Om afdelingen
Neurofysiologisk Klinik udfører EEG, ENG, EMG, EP og søvnundersøgelser.
EEG udføres både akut og elektiv.
Neurofysiologisk Klinik har lægedækning fra Neurofysiologisk Afdeling i Århus med fysisk fremmøde 1-2 gange om ugen.
Neurofysiologisk Klinik har en satellitfunktion på Hammel Neurocenter og på Intensiv afdeling Regionshospitalet Silkeborg.
Personalet omfatter på nuværende tidspunkt 3 neurofysiologiassistenter, 1 neurofysiologiassistentelev, 1 sekretær og afdelingssygeplejersken som daglig leder.
Ved ansættelse tilbydes endvidere tæt og engageret samarbejde med kompetente kollegaer i et højt specialiseret ambulatorium.
 
Neurofysiologisk Klinik er en del af Neurologi, Regionhospitalet Viborg, Hospitalsenhed Midt.
Neurologi er geografisk adskilt i 2 = Center for klassisk Neurologi bestående af en Neurologisk afsnit og Neurologisk Klinik, Regionshospitalet Viborg og Vestdansk Center for Rygmarvsskade, beliggende ved Søndersø i Viborg. Neurologi i Viborg har regionsfunktion inden for de fleste neurologiske sygdomme. Afdelingen varetager undersøgelser, diagnostik, behandling, pleje, neurorehabilitering og opfølgende kontrol af patienter med neurologiske lidelser fra Hospitalsenhed Midt’s optageområde på ca. 250.000 indbyggere.
 
Neurologisk afsnit har 16 senge, fordelt på 2 sengeafsnit, med 4 hovedfunktionssenge til patienter med følger efter akut apopleksi og som genoptrænes i et tæt samarbejde mellem afdelingen og kommunerne, idet der er etableret et tværfagligt udadgående apopleksiteam. Desuden er der 12 alment neurologiske senge. Der er et stort ambulatorium med akutklinik, udredningsklinik og specialeklinikker. Afdelingen er udpeget til at være Center for klassisk Neurologi med hovedvægt på de klassiske neurologiske sygdomme.
 
Derudover findes i afdelingen en Neurofysiologisk Klinik og en neuropsykologisk funktion.
Vestdansk Center for Rygmarvsskade har højt specialiseret funktion i Vestdanmark med rehabilitering af patienter med rygmarvsskade. Der er 35 senge fordelt på 2 afsnit og et ambulatorium. Genoptræningen varetages at et tværfagligt behandlerteam.
 
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalerne Viborg, Silkeborg, Hammel Neurocenter og Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på 2,3 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
 
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
 
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste ved Hospitalsenhed Midt, Neurologi.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Afdelingssygeplejerske Louise Lindenmayer, tlf.: 7844 6065 eller mobil: 2180 2361.
 
Din ansøgning
Din ansøgning, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 22. april 2018.
 
Ansættelsessamtaler vil finde sted den 25. april 2018.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her