Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Neurofysiologisk Klinik, Rigshospitalet - Glostrup, søger neurofysiologiassistent/bioanalytiker

På Neurofysiologisk Klinik, Rigshospitalet - Glostrup, er en stilling som neurofysiologiassistent/bioanalytiker ledig til besættelse den 1. oktober 2020 eller snarest derefter.

Stillingen er med en arbejdstid på ca. 37 timer om ugen. Klinikkens åbningstider er mandag til torsdag 8-15.30, fredag 8-15.

Neurofysiologisk Klinik på Rigshospitalet er landets største neurofysiologiske afdeling.

Lægestaben består af professorer og overlæger, afdelingslæger, neurofysiologiassistenter, bioanalytikere, sygeplejersker, sekretærer og ingeniører. Klinikken har en stor uddannelsesforpligtelse i forhold til uddannelse af læger og bioanalytikerstuderende. Klinikken har i alt ca. 120 ansatte.

Klinikken er organiseret i 3 fagsøjler:
Fagsøjle for EMG, EP og intraoperativ monitorering, ultralyd og small fiber-undersøgelser.
Fagsøjle for EEG inkl. langtidsmonitorering og ICR.
Fagsøjle for søvnsygdomme (Dansk Center for Søvnmedicin)
Vi har fagligt ansvarlige neurofysiologiassistenter/bioanalytikere på alle undersøgelsesområder.

Klinikken har to hovedmatrikler, Blegdamsvej og Glostrup samt udefunktioner på flere sygehuse i regionen. På Bispebjerg Hospital findes afsnit til undersøgelse og behandling af dystoni og EEG-undersøgelser. På Nordsjællands Hospital i Hillerød findes afsnit til EEG-undersøgelser.

Vi ser patienter fra hele Region Hovedstaden, ca. 1,8 mio. borgere.

Du vil komme til at arbejde med EEG-undersøgelser både planlagte og akutte. De akutte og indlagte kan være på andre matrikler. Der er også mulighed for at arbejde med CTS og ENG-undersøgelser.

Alle undersøgelser foregår i tæt samarbejde med dagens superviserende speciallæge for enten EEG eller ENG.

Der er også mulighed for at løse udvalgte opgaver på vores andre matrikler, hvis du har kompetencer indenfor særlige felter. Dette aftales individuelt.

Vi har stort fokus på kvalitetsarbejde og udvikler løbende vores teknikker og undersøgelser. Der vil for vores nye kollega blive mulighed for at medvirke til udvikling af faget og klinikken.

Dine kvalifikationer

  • Uddannelse som bioanalytiker/neurofysiologiassistent er et krav.
  • Ansøgere med kendskab til neurofysiologiske undersøgelsesmetoder prioriteres.
  • Du er god til at arbejde efter faglige standarder, vejledninger og instrukser.
  • Dit arbejde er præget af omhyggelighed og teknisk indsigt.
  • Du har gode samarbejdsevner.
  • Du kan håndtere at arbejde i en omskiftelig hverdag.
  • Du vil medvirke aktivt i udviklingen af vores klinik.
  • Du vil påtage dig ansvar i det daglige arbejde.
  • Du er villig til at arbejde på andre matrikler end Glostrup, hvis dine kompetencer efterspørges der.
Vi kan tilbyde dig

  • Grundig introduktion og oplæring.
  • Faglig og personlig udvikling.
  • Specialiseret klinik med alsidige arbejdsopgaver.
  • Planlagt undervisning og konferencer samt temamøder om de forskellige undersøgelser.
  • Rar omgangstone og godt arbejdsmiljø med mulighed for personlig og faglig udvikling.
  • En afvekslende hverdag.
Du kan finde flere oplysninger om Neurofysiologisk Klinik på Rigshospitalets hjemmeside www.rigshospitalet.dk.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende neurofysiologiassistent Anita Bak Johansen tlf. 38632501/28475795 eller afdelingsneurofysiologiassistent Marianne Fløistrup, 38632764/38632164.

Ansøgningsfrist fredag d. 11. september 2020.

Ansøgning vedhæftet CV og dokumentation for uddannelse sendes via link.








Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.