Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Neuropsykolog Unge ambulatorium

Ved Neurologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, er en deltidsstilling på 22,2 timer pr. uge som neuropsykolog ledig til besættelse pr. 1.4.2018 eller snarest.
 
Vi søger en neuropsykolog, der selvstændigt kan varetage det psykologfaglige udredningsarbejde og forestå koordinering af det tværfaglige teams arbejde med udredning og udarbejdelse af forslag til indsatser for unge med erhvervet hjerneskade. 
Neuropsykologen indgår desuden som koordinator i et tværfagligt udredningsteam af fysioterapeut, ergoterapeut, socialrådgiver og læge, der på samme dag og tid i fællesskab udreder patientens behov for genoptræningsmæssig indsats.
 
Stillingen indgår fagligt og organisatorisk i et team af neuropsykologer, der betjener Neurologisk og Neurokirurgisk afdeling samt Neurorehabiliteringscenter Brønderslev. I et vist omfang vil der derfor også være arbejdsopgaver inden for andre områder af neurologi og rehabilitering.
 
Neuropsykologens primære arbejdsområder:

   • Undersøgelse af ambulante patienter.
   • Planlægning og udførelse af tværfaglig tilbagemelding til patient og kommune
   • Tilrettelæggelse og koordinering af det  tværfaglige teams udredning.
   • Udarbejdelse af genoptræningsplaner.
   • Rådgivning og terapeutiske samtaler med patienter og pårørende.
   • Visitering til og koordinering af tværsektoriel rådgivning.
   • Vejledning og undervisning af personale, der arbejder med hjerneskadede.
   • Deltage i forsknings- og udviklingsarbejde.

Vi ønsker en psykolog, som:

   • er specialist eller meget erfaren i unge- og voksen neuropsykologi,
   • har indgående erfaring med neuropsykologiske eller psykologiske undersøgelser og med formidling af resultater mundtligt og på skrift,
   • gerne har specialiseret erfaring med neurorehabilitering,
   • har erfaring med rådgivningsarbejde over for patienter, pårørende og evt. også behandlere og myndigheder,
   • evner til at kommunikere og indgå i et ligeværdigt tværfagligt samarbejde,
   • er selvstændig i opsøgende og formidlende arbejde,
   • er opsøgende med henblik på egen faglig udvikling.

Arbejdstider varierer fra uge til uge, således at der kan påregnes uger med fuldtidsarbejde og uger uden faste timer. Den samlede arbejdstid udgør i gennemsnit tre ugentlige arbejdsdage på fuld tid.
 
Løn - og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Region Nordjylland og DP.
 
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende neuropsykolog Jens Østergaard Riis (9766 2435). eller projektpsykolog Trine Okkerstrøm Ryttersgaard(5182 1269)
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt snarest efter ansøgningsfrist og afsluttet inden udgangen af februar måned.
 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her