Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Nordic Key Account Manager


Til en af Skandinaviens største honningproducenter søges resultat- og relation skabende ildsjæl til salg af honning til eksportkunder indenfor retail og foodservice.

Du får ansvar for salget i de nordiske lande med særlig fokus på Sverige og Finland. Du arbejder med kunder indenfor retail og foodservice på et geografisk område, hvor Jakobsens har et stort potentiale. Jakobsens er etableret med både eget brand samt private label, og virksomheden er kendt for at leve op til den højeste kvalitet og fødevaresikkerhed. Du har derfor et stærkt fundament for succes i markedet. Dit succeskriterie er at skabe vækst, dels gennem videreudvikling af salget til eksisterende kunder, dels ved at være opsøgende i forhold til nye kunder.

Du varetager alle salgets faser, og dine opgaver er blandt andet:

  • Pleje og vedligeholdelse af eksisterende kundedatabase
  • Etablering af nye salgskanaler og kunder
  • Kontraktforhandlinger, årsforhandlinger og kundemøder
  • Planlægning og messedeltagelse
  • Medvirke til udarbejdelse af overordnet salgsstrategi og implementering
  • Udarbejdelse af salgsbudgetter for egne kunder og realisering af disse
  • Bidrage til konceptudvikling og ansvar for implementering
  • Aktiv deltagelse i salgsmøder
  • Arbejde med udviklingsplaner i tæt samarbejde med Commercial Director

  • Du indgår i et stærkt salgsteam, hvor der løbende koordineres, inspireres og motiveres i et ambitiøst miljø, hvor lysten til at være de bedste driver hverdagen. Du refererer til Commercial Director som gennem sparring og udvikling bidrager til at sikre at de overordnede og personlige målsætninger realiseres. Du arbejder ud fra kontoret i Aulum, og skal forvente ca. 40-50 rejsedage pr. år i forbindelse med kundebesøg og messer.

    Du brænder for at gøre en forskel, og har gennem tidligere job vist, at du kan skabe salgsmæssige resultater gennem en professionel og faglig rådgivning. Du har formentlig 3-5 års relevant salgserfaring, og er klar til at bygge videre på dine kompetencer. Måske er du ikke nr. 1 i dag, men du har ambition om og evne til at blive den bedste, når du får de rette rammer. Erfaring fra fødevarebranchen og med salg til Sverige og/eller Finland er en fordel. Engelsk i skrift og tale på forhandlingsniveau er et krav. Som person er du drevet af resultater, relationer og professionalisme. Du er derfor effektiv, kvaliteten i dit arbejde er i top, og du skaber positive kunderelationer.

    Hos Jakobsens får du stor indflydelse på din egen hverdag i en uformel og flad organisation, hvor der er kort vej fra ide til beslutning. Virksomheden er klar til at hjælpe dig på vej med produkttræning og salgssupport. Du bliver en del af et værdibaseret arbejdsmiljø, hvor du vil opleve, at værdierne ikke bare er sat på tryk men udleves i hverdagen – værdierne er: troværdige, værdiskabende, dynamiske, engagerede og respekt.

    Send din ansøgning til pro&co, via knappen ”Søg stillingen”. Ansøgningerne behandles løbende.



    Jakobsens er en af Skandinaviens største honningproducenter. Virksomhedens sortiment sælges som konventionel, økologisk og fairtrade under Jakobsens varemærket eller som private label til detail, industri og catering. Virksomheden ligger i Aulum. Læs mere på www.jakobsens.com



    Ikke det rigtige job?

    Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



    Opret jobagent her