Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Nordjyske Museer søger arkæolog


Et billede, der indeholder tekst, clipart, skilt  Automatisk genereret beskrivelse

Arkæolog til Nordjyske Museer
Har du lyst til at blive en del af en spændende arbejdsplads i udvikling i et enestående arkæologisk ansvarsområde, hvor du vil indgå i et engageret team, som for tiden består af 27 arkæologer?

Nordjyske Museer søger per 16. august 2021 eller snarest herefter en arkæolog med arbejdsplads i Samlingshuset Vestbjerg. Arbejdsstedet bliver i sommerhalvåret primært de arkæologiske udgravninger i Himmerland og den sydlige del af Vendsyssel. Vi gennemfører ca. 80-100 forundersøgelser og udgravninger om året inden for museets ansvarsområde, som omfatter Jammerbugt, Aalborg, Rebild og Mariagerfjord kommuner.

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med mange projekter både inden for udgravning og forskning. Som arkæolog på museet kommer du primært til at arbejde med forundersøgelser og udgravninger, afrapportering og formidling, men du vil også indgå i afdelingens øvrige arbejde.For den rette person vil der således på længere sigt være gode muligheder for personlig udvikling i forhold til arbejdsopgaver og i forhold til dine arkæologiske interesser.

Vi forventer, at du:

  • Har en universitetsuddannelse inden for forhistorisk arkæologi
  • Er en erfaren feltarkæolog, gerne med erfaring som daglig leder og beretningsansvarlig
  • Går selvstændigt til dine opgaver og naturligt finder dig til rette i et team
  • Er fleksibel og arbejdsom og har en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver
  • Har gode IT-kompetencer og et indgående kendskab til GIS
  • Har interesse for formidling og en evne til at finde de gode historier på udgravningerne
Det er nødvendigt, at du har kørekort og adgang til bil, da en del af arbejdet vil foregå på diverse udgravninger inden for museets ansvarsområde.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst for akademikere på det kommunale område. Der er mulighed for at forhandle et tillæg afhængig af kvalifikationer.
Stillingen er en fast stilling normeret til 37 timer (5-dages-uge), og der er 3 måneders gensidig prøvetid.

Yderligere oplysninger og ansøgning
Ansøgningsfrist er d. 15. juli 2021. Samtaler forventes afholdt i uge 29.

Ansøgningen indsendes elektronisk via Aalborg Kommunes elektroniske ansøgningssystem. Du søger ved at uploade ansøgning samt CV og trykke på knappen "Send ansøgning".

Alle ansøgninger behandles fortroligt og i henhold til gældende GDPR-forordninger.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt afdelingsleder Torben Sarauw på tlf. nr. 25197435.

Om os
Nordjyske Museer er et statsanerkendt museum med 65 årsværk og 14 udstillingssteder. Arbejdspladsen har cirka 60 fastansatte medarbejdere samt en del sæsonmedarbejder og projektansatte.  Vi omsætter årligt for ca. 45 mio. kr. Heraf er omtrent halvdelen tilskud fra kommuner og stat.

Læs mere på vores hjemmeside: www.nordjyskemuseer.dk   

Vores kerneværdier
På Nordjyske Museer giver vi historien liv.
Med udgangspunkt i de autentiske steder, genstande og fortællinger formidler vi vores fælles fortid - både den nære og den, der kigger ud i verden.
Vi skaber indblik og udsyn for vores gæster, så vores forskning bliver nærværende, og formidlingen bliver identitetsskabende.
Vi møder vores gæster i øjenhøjde, og vi har fokus på at give dem og vores mange samarbejdspartnere den bedst mulige service – både på museerne og i det digitale møde.



Nordjyske Museer • Algade 48 • 9000 Aalborg • Tlf. 9931 7400 • nordjyskemuseer@aalborg.dk

 

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.