Vi kan tilbyde kortere samt længere ansættelser og vi søger både nyudlærte, erfarne og de morgenfriske kokke.
Vi tilbyder et modent, dynamisk og kompetent team på et af Bornholms bedste badehoteller med den smukkeste beliggenhed.
Vi knokler igennem, når der er behov for det og har altid en god omgangstone samt sammenhold.
Når solen skinner er der ikke noget bedre end at tage en velfortjent dukkert i Østersøens nærliggende ”pool”.
Vi kan tilbyde bolig i nærheden af hotellet, løn efter kvalifikationer, samtidig med at der er skattemæssige fordele som kan benyttes ved at arbejde på Bornholm.
Maden tager udgangspunkt i den skønne natur der omgiver os og lokalt producerede råvarer.
Så trænger du til en anderledes sommer på Danmarks dejligste klippeø, så skriv til; kitchen@nordlandet.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig!