Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Nordlys søger en faglig, udviklingsorienteret og driftssikker afdelingsleder til Daghjemmet Øresund

Kan du engagere medarbejdere til et godt arbejdsfællesskab, medansvar og høj faglighed? Har du faglige lederkompetencer – gerne med erfaring indenfor special- og autismepædagogik?

Så er det dig, vi søger som vores nye afdelingsleder.

Om os
Daghjemmet Øresund er et §104 tilbud, som beskæftiger 17 voksne mennesker med forskellig grad af fysisk og psykisk udviklingshæmning. Brugerne kan karakteriseres ved, at de er udfordret i deres kommunikation og har behov for hjælp og støtte til de basale behov.

Som afdelingsleder på Daghjemmet Øresund vil du have det daglige personaleansvar for ni medarbejdere. Det forventes, at ca. 50% af din arbejdstid er direkte borgerrelateret sammen med de øvrige medarbejdere.

Daghjemmet er funktionsopdelt i tre grupper. Med udgangspunkt i vores pædagogiske værdier og ideer udformer vi en praksis, der passer til den brugerprofil, der findes i hver gruppe. Med dette for øje tager vores pædagogik udgangspunkt i hver enkelt bruger. Udgangspunktet for vores pædagogik er, at vi inddrager hver enkelt brugers interesser, erfaringer og behov i udformningen af vores daglige praksis.

Bliv en del af ledelsesteamet på Nordlys
På Nordlys vil du blive en del af et ledelsesteam med tre afdelingsledere og en tilbudsleder. I teamet er vi optaget af at skabe sammenhængskraft og tværgående arbejdsfællesskaber med afsæt i vores faglige fundament: Autismeforståelse, Low arousal og neuropædagogik. Det arbejde skal du være med til at understøtte som del af vores ledelsesteam.  

Ledelsesteamet har ansvar for organisationens drift og udvikling. Vi har fokus på faglig ledelse, hvor gensidig inspiration og sparring er centralt i vores samarbejde. I teamet er der fokus på, at vi udøver synlig og faglig ledelse og er handlekraftige, så vi sammen lykkes med at skabe gode resultater samt høj trivsel for både medarbejdere og borgere.

Vi forventer, at du

  • har viden og erfaring fra specialområdet
  • kan håndtere det komplekse i både at være leder og have direkte arbejde med borgerne
  • som minimum har en professionsbachelor inden for det social- og sundhedsfaglige område
  • har erfaring indenfor det pædagogiske eller psykiatriske område
  • besidder lederkompetencer
  • har lyst til at videreuddanne dig, hvis du ikke i forvejen har en lederuddannelse

Dig som leder
Arbejdet med tillidsbaseret ledelse af arbejdsfællesskaber vil være centralt i dit lederskab. Vi lægger stor vægt på, at du har fokus på ledelse af dokumentation og faglige indsatser. Du vil derfor, i samarbejde med det øvrige ledelsesteam, gå forrest i at skabe mening og retning i organisatoriske beslutnings- og forandringsprocesser på Daghjemmet Øresund og på Nordlys som helhed.
Det er ligeledes vigtigt, at du har forståelse for, at en sikker drift er fundamentet for god ledelse. Ved sikker drift mener vi opgaver med arbejdsplan, løn og andet administration, der er med til at sikre organisationens drift.     

Du vil få en omskiftelig hverdag, hvor det er vigtigt, at du evner at skifte retning hurtigt og samtidig har opmærksomhed på ledelse af længerevarende forandringsprocesser. Du skal derfor være i stand til at prioritere og navigere i en kompleks og til tider travl hverdag.

Du vil få ansvar for

  • En afdeling med 17 brugere og ni medarbejdere
  • Ledelse af engagerede medarbejdere, der skaber trivsel for brugerne
  • At planlægge/strukturere vagtplaner, daglig drift og administrere løn
  • Daglig ledelse af den faglige indsats, herunder opfølgning på den faglige dokumentation

Fakta
Daghjemmet Øresund hører under Nordlys, der udover Daghjemmet Øresund består af Botilbuddet Nordlys med 12 beboere og Dagtilbuddet Nordlys, der har 56 brugere. Daghjemmet Øresund ligger på Østerbro, mens resten af tilbuddene er beliggende på Amager.

Nordlys er en del af centerfællesskabet Center for Autisme og Specialpædagogik. Som afdelingsleder vil du derfor blive en del af et større ledelsesnetværk på 20 ledere, hvor vi videndeler og sparrer med hinanden. Du kan læse mere om Nordlys, Daghjemmet Øresund og Center for Autisme og Specialpædagogik på: www.centercas.kk.dk

Ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse den 1. februar 2021 og er på 37 timer om ugen.

Løn efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
I henhold til gældende aftaler i Københavns Kommune kan ansættelsen først begynde, når kommunen har indhentet straffeattest.

Vi er en røgfri arbejdsplads.

Kontakt og yderligere information
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Mads B. Hansen på 2764 1775.

Søg via nedenstående link senest tirsdag den 1. december 2020 
Der afholdes samtaler i uge 50 og 51.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.