Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Nordlys søger to pædagoger til faste stillinger på 37 timer om ugen og en pædagog til et barselsvikariat på 37 timer om ugen

I Nordlys synes vi, at pædagoger har verdens vigtigste job. Derfor søger vi heller ikke hvem som helst, men fagligt dygtige pædagoger, der passer ind i vores hus, hvor den pædagogiske praksis er præget af omsorg, nærvær og anerkendelse.

Nordlys er en integreret institution på Amager, der har til huse i en arkitektonisk spændende træbygning beliggende tæt på Sundbyvesterplads. Alle stuer har direkte adgang til en fantasifuld og udfordringsrig legeplads fyldt med grønne områder og legemiljøer. Nordlys består af to børnehavegrupper, tre vuggestuegrupper og Bus Buster, som er en rumlepotte til vores ældste børnehavebørn. Du kan læse mere på http://nordlys.kbhbarn.kk.dk/FrontEnd.aspx?id=639609.

Vi arbejder med Marte Meo som pædagogisk metode, og det ses i hverdagen i måden, hvorpå vi arbejder med børnene, og i samarbejdet med hinanden og med forældrene.

Det kollegiale samarbejde og fællesskab er afgørende for, at vi kan skabe god trivsel, udvikling og læring for alle børn. I Nordlys skal du kunne arbejde både selvstændigt og teamfunderet. Derfor søger vi kolleger, der kan og vil bidrage til et tæt samarbejde om kerneopgaven gennem dialog, åbenhed, handlekraft, fælles beslutninger og feedback.

Vi er i gået i gang med at indføre minimumsnormeringer, og i den forbindelse vil vi gerne ansætte flere pædagoger til vores fantastiske børn.

Vi søger tre glade pædagoger til både vuggestue og børnehave med start den 1. december 2020 eller snarest muligt.

Vi forventer, at du

  • har pædagogisk erfaring med småbørn og er nytænkende og initiativrig med lyst til at videreudvikle dig sammen med dine kollegaer
  • er positiv og nærværende i samspillet med børn og har en positiv indstilling til dagligdagen og de udfordringer, der måtte komme
  • vægter åbenhed, ærlighed og dialog og kan praktisere disse
  • kan tage udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner, kan idéudvikle og iværksætte pædagogiske projekter, kan reflektere og efterfølgende dokumentere og evaluere det pædagogiske arbejde
  • har styr på tingene, ser mulighederne og kan gribe dem
  • vil være en aktiv og uundværlig del af et forpligtende arbejdsfællesskab på tværs af alle børnegrupper i Nordlys

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattester samt referencer.

Har dette fanget din interesse, så er du velkommen til at sende en ansøgning, dit cv og uddannelsesbevis. 

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Matilda på 3366 2910.

Søg via nedenstående link senest søndag den 18. oktober 2020


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.