Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Nyhedsreporter og vært til DR Bornholm

 

DR Bornholm søger en ambitiøs og idérig nyhedsreporter og vært, der har lyst til at arbejde med moderne, regional nyhedsjournalistik.

Stillingen er en kombineret værts- og reporterstilling.

Det betyder, at du nogle dage er studievært og andre dage har reportervagter.

Som reporter skal du finde og producere nyhedshistorier, der sætter dagsordenen.

Som vært skal du sammen med en medvært fortælle vores egne historier, gribe dagens store begivenheder og levere stærke live-interviews i vores fladeprogrammer.

Det er altafgørende, at du er en idérig og ambitiøs journalist, der finder og forløser dine egne historier, men samtidig er en god holdspiller.

Hvis du har evnerne og lysten sætter jobbet få begrænsninger.

Kvalifikationer;

  • Du brænder for den originale egenopdyrkede journalistik
  • Du er uddannet journalist og har erfaring med nyhedsjournalistik
  • Du har værtserfaring eller et meget stort talent for flow og formidling
  • Du har et godt sprog og kan formidle nyhedshistorier
  • Du trives med korte deadlines
  • Du kan overskue komplekse historier og forløse dem
  • Du får let idéer og er i stand til at omsætte dem til væsentlige nyhedshistorier
  • Du er vild med radio og elsker at arbejde med lyd og direkte interviews
  • Du vinkler præcist, kan rykke hurtigt og også sadle om, hvis historien kræver det
  • Du har en god radiostemme
  • Du har lyst til at udvikle dig med faget og vedvarende møde nye udfordringer.

Vi forventer, at du går ind i fællesskabet som en god kollega og med energi spreder god stemning omkring dig.

Du bliver en del af et hold på ca. 20 journalister, hvor vi stiller krav til hinanden om at levere gennemarbejdede historier, der gør en forskel.

DR Bornholms vigtigste opgave er at sende relevant og vedkommende radio til bornholmerne.

P4 Bornholm er landets mest aflyttede radiokanal og har derfor en meget stor gennemslagskraft.

Mere end halvdelen af øens indbyggere vågner til lyden af P4 Bornholm, og P4 Bornholm sidder på knap 60 procent af al radiolytning i landsdelen.

DR Bornholm har derfor en stor samfundsmæssig betydning og spiller en meget central rolle som dagsordensættende nyhedsformidler.

Vi har en ambition om hver dag at sætte dagsorden med de væsentligste historier fra landsdelen.

DR Bornholm er på samme tid både et regionalt og et nationalt medie.

Nogle historier fortæller vi til bornholmerne, andre historier fortæller vi til hele Danmark på især dr.dk og i Radioavisen.

Der er tale om en fast stilling med tiltrædelse senest 1. november 2020.

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Du er velkommen til at kontakte redaktionschef Erik Nielsen på telefon 2047 8647 eller eni@dr.dk, hvis du vil vide mere om stillingen.

Ansøgningsfristen er 17. september kl. 12.00.

 

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.