Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Nymosehave Plejeboliger med hjemmehjælp søger 2 sygeplejersker i dagvagt 30 - 37 timer ugl. til henholdsvis et barselsvikariat uden weekendvagt og en fast stilling med weekendvagt hver 3. uge.


Vil du være med til at udvikle fagligheden i et hus hvor glæde, dialog og trivsel vægtes højt? Så læs endelig videre!

I denne boligtype på Nymosehave er der 54 boliger. Beboerne visiteres hertil på baggrund af fysiske, psykiske eller sociale årsager. Det forventes, at beboerne som i alder, spænder over mere end 40 år, i nogen grad, kan tage vare på egne behov og drage nytte af de tilbud om fælleskab og aktiviteter, der findes på Nymosehave. Det åbner op for nærhed, at beboerne bor under samme tag, som vi arbejder. Det giver mulighed for, at vi kan understøtte beboernes behov, så de vedbliver med at være aktive i deres eget liv på en meningsfyldt måde.

Sygeplejen rummer både grundlæggende, stabil og kompleks sygepleje til beboerne. Vi arbejder i 2 grupper bestående af 1 sygeplejerske, social og sundhedsassistenter og social og sundhedshjælpere. Vi arbejder tæt sammen om vores kerneopgave, som understøtter et aktivt liv med mening, værdi og livskvalitet sammen med beboerne. Hver gruppe består af 24-30 beboere og 6-7 medarbejdere.

Du vil være medspiller i et hus, hvor trivsel og fleksibilitet er grundlæggende byggesten for at skabe et godt arbejdsmiljø, hvorfor vi også prioriterer anerkendende og nærværende ledelse. Vi vægter faglig sparring, kvalitet, kontinuitet og udvikling højt.

Du kan læse mere om Nymosehave på: http://nymosehave.gentofte.dk/da

Kan du se dig selv være en del af vores arbejdsfællesskab på Nymosehave, så hører vi meget gerne fra dig.

Du vil opleve:

  • En attraktiv arbejdsplads, der tilstræber at arbejdsliv og privatliv hænger solidt sammen
  • Netværk med andre sygeplejersker i eget hus, samt kommunens øvrige plejeboliger
  • Et afvekslende job med gode muligheder for indflydelse, udvikling og sparring
  • Kompetente og engagerede kollegaer
  • At være en del af Det nære sundhedsvæsen, som kontinuerligt er i hastig udvikling
  • Tæt samarbejde med den daglige ledelse
  • En arbejdsplads tæt på motorvej og offentlig transport
Vores nye sygeplejersker:
  • Har gode kommunikative kompetencer og er en stærk formidler
  • Har interesse i ældreområdet og er med til at kvalificere relevant dokumentation
  • Understøtter observationer og den faglige refleksion
  • Er anerkendende og nysgerrig på egen og andres praksis
  • Arbejder rehabiliterende med et fokus på beboernes ønske om et værdigt og aktivt liv
  • Arbejder struktureret med et forebyggende og sundhedsfremmende fokus og understøtter vores gode samarbejde med beboerne og deres pårørende
  • Er holdspiller og har et naturligt ønske, om at være med til at skabe det gode arbejdsmiljø
Om Nymosehave:
Nymosehave er beliggende i det charmerende Vangede og blev i 1989 ombygget fra den gamle Mosegårdsskole til moderne plejeboliger. Nymosehave består i dag af 93 boliger, 54 plejeboliger med hjemmehjælp, 39 plejeboliger med fast personale, som er fordelt på 2 etager, Berthe Stuen og Berthe 1. sal. Vi arbejder ud fra en platform, der er baseret på robusthed, værdighed og ordentlighed. Vi har et solidt fundament, som bygger på liv og glæde med et ønske om at bevare Nymosehave som et godt sted at bo, leve og arbejde. Med en høj faglighed understøtter vi et aktivt liv med mening, værdi og livskvalitet sammen med beboerne.

Hvordan søger jeg?
Har du lyst til at høre mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte daglig leder Jane Absalonsen eller daglig leder Laila Hoen.

Daglig leder Laila Hoen, 3998 7367/ 2484 1788 lbh@gentofte.dk

Daglig leder Jane Absalonsen, 3998 7379/ 2167 7217 e101@gentofte.dk

Selv om den igangværende Corona-pandemi forhindrer os i at tilbyde en decideret rundvisning i huset, anbefaler vi alligevel, at du besøger os til en uforpligtende snak, så du kan få en fornemmelse af ånden og stemningen i huset.

Vi indkalder løbende til samtale og ønsker gerne stillingerne besat hurtigst muligt.

Har du lyst til at søge en af stillingerne, så sender du din motivation og CV elektronisk ved at klikke på knappen ”Send ansøgning”.

Ansøgningsfrist: 21. juni 2020

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. I Gentofte kommune er der en generel politik om, at der skal forevises straffeattest ved ansættelse på ældreområdet.

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service. 

Læs mere på www.gentofte.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.