Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Nysgerrig og analysestærk projektleder søges - Kan du udfordre vanetænkning?

Samfundslitteratur arbejder hver dag på at gøre studerende klogere. Vil du gøre os klogere på de studerende? 

Sammen med nogle af landets dygtigste forskere og undervisere udgiver vi studiebøger til de videregående uddannelser. Vi klæder fremtidens ledere, pædagoger, sociologer, sygeplejersker, kommunikatører, lærere og journalister på.

Kernen i vores daglige arbejde og forretningsudvikling er en tæt dialog med forfattere, forskere, undervisere og studerende. Du skal være med til at kvalificere den dialog og gøre os endnu klogere på, hvad der sker i mødet mellem studerende, undervisere og læremidler.

Den ene dag er du ude og interviewe studerende, den anden dag arbejder du tæt sammen med en redaktør om udvikling af en ny bog, og den tredje dag holder du oplæg for forlaget om den seneste undersøgelse, du har lavet. Lyder det som noget for dig?

Du bliver en del af et forlag med kort vej fra idé til handling, hvor du får meget ansvar fra dag ét samt lydhøre og nysgerrige kollegaer. Og du får en vigtig rolle med mulighed for at gøre en forskel i udviklingen af læremidler og bøger og præge den retning, som forlaget skal bevæge sig i de kommende år.

Dine opgaver bliver især at:

  • Tilvejebringe, organisere og analysere data om undervisere og studerende
  • Udvikle og udføre undersøgelser – fx spørgeskemaer og fokusgrupper
  • Arbejde opsøgende over for studerende, undervisere og forskere
  • Styre projektprocesser fra idéudvikling til implementering
  • Løfte vidensniveauet på tværs af redaktion og markedsføring omkring vores kunders adfærd og præferencer
  • Implementere og indtænke undersøgelser og indsigter i forlagsdriften
  • Udfordre vanetænkning.

Du:

  • Er skarp på kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder - både udførelse og analyse
  • Er en dygtig kommunikator, der kan rapportere og formidle resultater og tendenser, så de bliver brugbare for dine kolleger
  • Trives både i at arbejde foran skærmen og ude blandt studerende og undervisere
  • Er en stærk projektleder som kan styre projektprocesser fra idéudvikling til implementering
  • Har stærke samarbejdsevner både internt og når du skal ud af huset
  • Arbejder selvstændigt og kan håndtere mange forskelligartede opgaver
  • Er sociolog, antropolog, cand.merc. eller noget helt fjerde der har givet dig cirka de samme kompetencer. Du er nyuddannet eller har et par års relevant erfaring
  • Har solid talforståelse og er en haj til Excel, pivottabeller, Google Analytics, Survey Monkey og andre relevante standardværktøjer.
  • Kendskab til de videregående uddannelser er en fordel.

Stillingen er en 2-årig projektansættelse, hvor du bliver tilknyttet forlagets marketingafdeling.      

Send en kort ansøgning og cv senest den 9. februar til info@samfundslitteratur.dk 

Har du spørgsmål til stillingen, så skriv eller ring til marketingchef Dan Gildin Kragelund på dk@samfundslitteratur.dk / 4422 3871


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her