Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Nyskabende og ambitiøs leder til nyt udviklingsteam i en af Danmarks største it-afdelinger

Har du det, der skal til for at motivere og lede et nyoprettet udviklerteam, som skal gøre det nemmere at være borger, patient og ansat i Region Midtjylland? Og har du modet og evnerne til at drive digitale innovationsprocessor, hvor du ikke nødvendigvis kender slutproduktet? Så er du den leder, vi søger.

Vi vil styrke udviklings- og innovationskraften på tværs af hele Region Midtjylland, og derfor har vi etableret en åben platform, hvor vi udvikler og afprøver nye digitale løsninger sammen med klinikere, patienter, borgere, leverandører og eksterne parter.

Samskabelse er et vigtigt ord i din stillingsbeskrivelse, og vores vision er at levere en MicroService-platform (DIAS), som er Region Midtjyllands åbne udviklingsplatform, hvor vi leverer løsninger med en høj grad af automatisering og genbrug af komponenter. Vi er startet, og du skal være med til at definere og præge den videre rejse. Dit team består både af en UX-profil, udviklere og it-driftsmedarbejdere, og sammen skal I udvikle løsninger, vi slet ikke kan forestille os i dag.

Digital transformation kræver mod
Du ved, at et job inden for digital innovation indebærer, at du vil møde modstand, når du præsenterer dine nye og umiddelbare løsningsforslag. Men du har modet til at præsentere dine idéer igen og igen på grund af din vilje til at lykkes.

Vi vil bringe digitalisering endnu længere ind i vores organisation. Derfor søger vi en profil, der tør tænke i andre baner, når nye løsninger skal udvikles. Du skal være nysgerrig, tænke anderledes og have modet til at afprøve helt nye og kreative muligheder.

Du navigerer blandt interne og eksterne interessenter med kløgt, og det motiverer dig, at du hele tiden kommer tættere på at nå vores forretningsmål i fællesskab med andre. Både sammen med ledere, medarbejdere, sundhedspersonale, patienter, borgere og leverandører.

Det er vigtigt, at du har lyst til at facilitere samskabelsesprocesser, hvor du ikke bare inddrager, men fra start til slut samarbejder med andre aktører, på tværs af kompetencer, fagområder, borger- og patientgrupper. En af dine spidskompetencer er at få det bedste af folks forskelligheder i spil – både i krydsfeltet mellem it og sundhed, men også gerne med inspiration fra andre brancher.

Det står du i spidsen for
Du kommer til at stå i spidsen for det nyoprettede område DIAS med 5 medarbejdere. DIAS er en del af Udviklingskontoret, som også består af områderne Arkitektur & Design, Projekter & Metode samt Center for Telemedicin.

Du bliver daglig leder for et område, hvor der er en stor grad af mulighed for at definere opgaver og mål, da flere elementer endnu ikke er lagt fast. Der er mulighed for at eksperimentere og prøve ting af, hvilket teamet allerede gør. Du kommer bl.a. til at sikre overensstemmelse af roadmap for MicroService-platformen i forhold til de relevante interessenter. Derudover sikrer du udvikling af processer, opgaver og arbejdsformer for området – ligesom du sørger for at indfri visionen for MicroService-platformen i forhold til digitaliseringsstrategien.
 
Dine faglige kompetencer omfatter økonomi- og ressourcestyring samt erfaring med agile metoder, Scrum og Kanban.

Du er en relationsskabende leder, som kan navigere i kaos
Du er tværfagligt orienteret og en dygtig kommunikator, som formår at kommunikere med mange forskellige mennesker og evner at oversætte kommunikation mellem teknikere og ikke-teknikere. Din evne til at skabe relationer og netværk er afgørende for, at du lykkes, da det er nødvendigt at skabe sammenhæng og gode relationer til resten af organisationen, borgere, kommuner og regioner.

Du brænder for og har erfaring med personaleledelse. Det er vigtigt, at du har ledelsesmæssig fokus på medarbejderne, og at du sørger for, at dine medarbejderes udvikling konstant matcher vores samarbejdsværdier og de opgaver, der ligger i DIAS.

Kan du lide dialog, dygtighed og dristighed? Det er vores værdier
Du kommer ind i en "startup-kultur" baseret på en DevOps-tilgang, hvor udviklingsarbejdet sker som en dynamisk proces med stort fokus på videndeling og løbende sparring. Du kommer til at samarbejde med engagerede kolleger fra hele It-afdelingen - vores omgangstone er afslappet og humoristisk, og vi lægger vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde samtidig med, at vi har høje ambitioner og et højt fagligt niveau.

Vi tror på, at samarbejde på tværs og løbende efteruddannelse er med til at skabe et godt arbejdsklima, hvor vi lærer nyt og inspirerer hinanden. Derfor arbejder vi målrettet med strategisk kompetenceudvikling og tilbyder dig gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Hos os er ledelse og samarbejde baseret på tillid, vores værdier og på vores samarbejdsværdier, der vægter evnen til at kunne samarbejde professionelt ligeså højt som faglig kompetence.

Du får fra første dag en mentor, som du kan sparre med om faglige interesser og praktiske spørgsmål. Vi sørger for et tilpasset introduktionsforløb og en seriøs og interesseret opfølgning efter din ansættelse. Du kommer til at deltage på vores interne akademi, som er et struktureret kursusforløb, der skaber et fælles afsæt og et godt og bredt kendskab på tværs af It og Region Midtjylland. Vi arbejder for at skabe de bedste rammer, så du kan udvikle dig og blive endnu dygtigere.

Mød vores it-direktør Claus og vores områdeleder Lene og hør, hvad de siger om at arbejde i It-afdelingen.

Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Nikolaj Holm Bramsen på 2463 0103 eller nikolaj.holm.bramsen@rm.dk.

Send din ansøgning senest den 16. februar 2020. Vi regner med at holde 1. samtaler den 2. marts 2020 og 2. samtaler den 12. marts 2020. Går du videre til 2. samtale, må du forvente et testforløb (personprofil).


 
Digitalisering på patientens og borgerens præmisser
It-afdelingen består af 450 medarbejdere. Vi udvikler, drifter og supporterer it for de 36.000 brugere på hospitaler, institutioner og koncernstabe i Midtjylland. Vi er specialister i at udvikle samspillet mellem teknologien og de sundhedsprofessionelle. Vores strategi bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser. Digitale løsninger skal gøre det nemmere at være ansat i regionen og nemmere at være borger.

Du kan læse mere om It-afdelingen på www.it.rm.dk.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.