Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Nyuddannede sygeplejersker søges til fast ansættelse i introduktionsstilling i Akutmedicin og Mave- og Tarmkirurgi

Vi tilbyder en unik mulighed for opnåelse af brede kompetencer indenfor såvel det akutte speciale som planlagte kirurgiske forløb, med introduktionsforløb på tværs af Akutafdelingen og Mave- og Tarmkirurgisk Afsnit.

Vi søger tre friske sygeplejersker, gerne nyuddannede, der har lyst til spændende udfordringer pr. 1. juli 2021 eller snarest derefter. Stillingerne er faste stillinger med ansættelse på 37 timer.

Du begynder din ansættelse i et af afsnittene i et forløb på 6 mdr., hvorefter du over de to kommende perioder på 6 mdr. fortsætter din ansættelse i de to øvrige afsnit. Afhængig af dine ønsker og personlige profil, tilrettelægger vi den optimale rækkefølge i dit forløb. Efter gennemført introduktionsforløb i alle tre afsnit, får du mulighed for at vælge ansættelsessted.  
 
Du vil som udgangspunkt have en primær ansættelse under samme afdelingssygeplejerske hele vejen igennem (fx medarbejderudviklingssamtaler), men den daglige ledelse vil udføres af afdelingssygeplejersken i det afsnit, hvor du har fremmøde i de 6 mdr. (fx trivselssamtaler, ønsker til arbejdsplan osv.).

Du kan forvente:

  • mulighed for at opnå bred kendskab til både det akutte felt og sygepleje, planlagte accelererede forløb, kirurgisk sygepleje og palliation
  • en spændende, travl og alsidig hverdag
  • en unik mulighed for en dybere indsigt i samarbejde på tværs af de tre afsnit
  • etablering af mange nye relationer
  • tre helt nye og top moderne afsnit i stor udvikling
  • et systematisk introduktionsprogram, som baseres på dine sygeplejekompetencer og følges op af vores erfarne introduktionssygeplejersker
  • Refleksionsmøder med de øvrige sygeplejersker i introduktionsstillinger
  • arbejde hver 3. weekend i skiftevis 8- og 12 timers vagter
  • indflydelse på egen arbejdsplanlægning
  • en arbejdsplads med fokus på det gode arbejdsmiljø
Vores forventninger til dig:
  • at du har et ønske om at udfordre dig selv fagligt og personligt
  • at du har lyst til at arbejde med såvel uafklarede akutte patienter, som planlagte og palliative patienter indenfor flere specialer
  • at du har gode kommunikative og pædagogiske evner
  • at du er rummelig og imødekommende overfor både patienter, pårørende, kolleger og samarbejdspartnere
Om Akutafdelingen:
Afdelingen er etableret som en udløber af Region Midtjyllands vedtagelse af akutplanen og er en af fem akutafdelinger i regionen. Patienterne i akutafdelingen er akutte, hvorfor dagligdagen er præget af et stort patientflow og travlhed. Vi modtager ca. 100 patienter i døgnet.

Akutafdelingen består af et modtagerafsnit, et behandlingsafsnit, en skadestue, skadeklinikken i Skive og Silkeborg samt en hospitalsvisitation. Vi har samlet set 38 senge fordelt på de 2 planer, hvor der arbejdes tæt i tværfaglige team omkring patienter og pårørende. Der er derfor mulighed for mange forskellige arbejdsopgaver og dermed et spændende og afvekslende arbejdsliv.
Vi har et tæt og godt samarbejde, både mono- og tværfagligt, så både patienter og pårørende føler sig ventet og velkommen.

Om Kirurgi:
På både Mave- og Tarmkirurgisk Afsnit er arbejdet meget spændende og afvekslende. Begge steder er specialet bredt, med mange forskellige patientkategorier og både akut og planlagt kirurgi. Langt de fleste patienter er akutte, de modtages i Akutafdelingen og overflyttes til afsnittende når de er afklaret. Det gør, at belægningen er svingende og vi har derfor både travle og stille dage. De to afsnit har hver deres speciale med fokus på specifikke områder. Fælles for begge afsnit er, at der både er lette ukomplicerede forløb med korte kontakter, og lange forløb med kompleks sygepleje. Ligeledes er der på begge afsnit terminale forløb og tæt samarbejde til andre specialer bl.a. Palliativ Team.

Afsnittets sygepleje, er organiseret som tildelt patientpleje med makkerskab. Dette mellem sygeplejersker eller mellem sygeplejerske og social- og sundhedsassistent. Vi arbejder kontinuerligt på at optimere arbejdsgangene til gavn for både patienter, personale og samarbejdspartnere. Derudover arbejde vi målrettet med fagligheden - vi vil være de bedste.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.350 ansatte samt et budget på ca. 2,5 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Akutafdelingen eller Kirurgisk Afdeling.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingssygeplejersken for:
 Akutafdelingen Helle Kornbek ( 7844 5054)
Tarmkirurgisk Afsnit Stina Hansen (78 44 63 93).
Mavekirurgisk Afsnit Sanne Frederiksen (78446373)

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest 27. maj 2021.

Ansættelsessamtaler forventes afholdes d. 3. juni 2021.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.