Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Nyuddannede sygeplejersker til Neurologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital

På Neurologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital er vi gode til at udvikle nyuddannede sygeplejersker til kompetente sygeplejersker.

Som en af vores nye kolleger udtrykker det: “Sjældent finder man så tryg og sikker oplæring hos så yderst kompetente kollegaer og desuden får du et veltilrettelagt oplæringsprogram. Kollegaerne på afdelingen er altid klar til at hjælpe med svar, så nye kollegaer kan lære at blive ligeså skarpe, som de selv er”.

Dette gør vi gennem et struktureret og individuelt tilrettelagt forløb og introduktion til det neurologiske speciale – på alle tre afsnit har vi sygeplejersker med specialfunktion, der står for dette.

I den første tid på afsnittet, har vi en mentorordning, og vi bruger makkerpar i sygeplejen, så du altid vil have en kollega, du kan få sparring og hjælp fra.

Derudover får du relevant undervisning rettet mod subspecialerne i afdeling N.

Du bliver desuden tilbudt deltagelse i sygeplejefaglig refleksion. Her mødes du i en lille gruppe med andre nyuddannede på tværs af afdelingen med fokus på det at være ny, som faciliteres af de kliniske sygeplejespecialister.

Efter ca. et halvt års ansættelse deltager du i kurset “ Godt på vej i sygeplejen”.
Vi har tre neurologiske afsnit:

  • N10A er et akut neurologisk modtagerafsnit, som har fokus på udredning og behandling af patienter med apopleksi, hovedtraumer, tumorer etc.
  • N11 er et afsnit, som rehabiliterer og behandler patienter med apopleksi fra det sub-akutte til den stabile fase med stort fokus på det tværfaglige teamsamarbejde.
  • N31 er et neurologi-afsnit, der har fokus på pleje og udredning af patienter med Parkinsons, Tumor Cerebri, ALS, hovedtraumer m.v.
Vi er en afdeling med flad struktur, hvor ledelsen ikke er langt væk og der lægges vægt på åbenhed, refleksion og tid til at diskutere problemstillinger. Vi er en meget rummelig afdeling, hvor der er plads til forskelligheder, og plads til at være ny.

Det neurologiske speciale er et, hvor man som sygeplejerske virkelig kan se, man gør en forskel. Især hos os: Vi er f.eks. for andet år i træk af Dagens Medicin blevet kåret til Danmarks bedste til behandling af apopleksi.

Du er velkommen til et uformelt besøg til alle tre afsnit, og møde nogen af dine potentielt nye kollegaer. Vi er heldigvis blevet flere sygeplejersker i afdelingen, som følge af ”1000 nye sygeplejersker”.

Ønsker du at høre mere om stillingen, så er du meget velkommen til at ringe til os, og afdelingssygeplejerskerne vil rigtig gerne fortælle mere:

  • afdelingssygeplejerske på N31 – Anne Wriedt på telefon 2448 9375
  • afdelingssygeplejerske på N10A – Bente Morrison på telefon 2448 9157
  • afdelingssygeplejerske på N11 – Susanne Kjærgaard på telefon 3863 5877
Ansøgningsfristen er den 15. januar 2021, kl. 8, men tøv ikke med at søge, da vi løbende inviterer til ansættelsessamtaler.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.