Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Nyuddannet bioanalytiker til Klinisk Biokemisk Afdeling på Slagelse Sygehus

Nyuddannet bioanalytiker?

– Så er det lige dig, vi søger, i Klinisk Biokemisk Afdeling på Slagelse Sygehus!

For vi vil give dig den perfekte start på dit nye arbejdsliv og hjælpe dig godt i gang med at anvende teorien i praksis. Vi sørger for et godt introduktions- og oplæringsprogram, spændende, faglige udfordringer og attraktive arbejdsforhold med god mulighed for at balancere arbejde og fritid. Send os din ansøgning allerede i dag - vi glæder os til at høre om dig!

Vi tager godt imod dig og giver dig en tryg start

Når du starter i Klinisk Biokemisk Afdeling på Slagelse Sygehus, tager vi godt imod dig og sørger for en god opstart med vores introduktions- og oplæringsprogram, som tager dig igennem din første tid i KBA. Samtidig får du tilknyttet din egen, faste mentor, som bliver din støtteperson i alt det nye.

Med denne trygge start bliver du efterhånden klar til at møde en begivenhedsrig hverdag på vores akutsygehus. En spændende arbejdsplads, hvor dagene aldrig er ens, og hvor vi har stor og forskelligartet patientkontakt. Vi går på arbejde med et smil på læben i både dag-, aften- og nattevagter, og det er en fordel, hvis du er fuld af energi, da vi sommetider må løbe lidt stærkt, når vi skal håndtere et uforudsigeligt og til tider hektisk miljø. Det sørger vi for at klæde dig på til - fagligt og menneskeligt.

Vi har i afdelingen stort fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø og kollegaskab, hvor der, blandt høj faglighed og kvalitet i arbejdet, er plads til godt humør, god og dårlig humor, morgenbrød, kage, fødselsdagsfejring og social aktivitetsforening. Vi viser omsorg for hinanden, og du vil også opleve, at der er kort vej til afsnitsledelsen, som altid lytter og er klar på at give en hånd med.

Hos os vil du opleve høj faglighed

Som bioanalytiker i Klinisk Biokemisk Afdeling får du både faglige udfordringer, og du skal tage ansvar. Vi er ca. 80 engagerede medarbejdere med forskellige fagligheder, og du bliver en del af et afsnit, der vægter gensidig respekt, det gode samarbejde og et godt arbejdsmiljø højt - både i afdelingen og tværfagligt mellem andre faggrupper og afdelinger på vores sygehus.

Patienten er vores kerneopgave, og stort set alle patientforløb på vores sygehus involverer Klinisk Biokemisk Afdeling. Klinisk Biokemi er et tværgående speciale, som, med kemiske, biokemiske og molekylærbiologiske analysemetoder, udfører analyser på prøvemateriale fra patienternes blod, celler, urin og øvrige kropsvæsker og sekreter.

Vi har modtaget den højeste akkreditering fra Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) for bedste kvalitet. I vores flotte rammer og med vores nye, moderne teknologi kommer du bl.a. til at arbejde med Ekg- og blodprøvetagning på voksne og børn, et kompetenceopdelt fagområde (Kemi-Hæmatologi/koagulation-prøvetagning), samt mulighed for at blive specialiseret indenfor f.eks LCMS analyser, Screening af Mkomponent på Capillaris, og vores nystartede funktion i DXA scanning.

Attraktive arbejdsforhold med plads til både arbejde og fritid

Hvis du bliver vores nye kollega, kan du se frem til et arbejdsliv, hvor der - med bl.a. weekendarbejde hver 3. weekend, en lang friperiode hver 6. uge og fleksibel ferieplanlægning - er plads til både arbejde og fritid. Vi ved, at tid er vores medarbejderes dyreste og mest værdifulde ressource. Når tiden er knap, går det ud over vores arbejdsglæde. Vi anskuer den som fundamentet for det gode arbejdsliv og de gode patientforløb.

Hør mere om os

Er du blevet nysgerrig på vores afdeling og den ledige stilling, så vil vi med glæde tage en snak med dig over telefonen eller en kop kaffe, når det er muligt, så du kan se afdelingen og høre mere om os – og vi om dig. Kontakt Stina Thon fra afsnitsledelsen i Klinisk Biokemisk afdeling på mail smto@regionsjaelland.dk eller tlf. 24 95 08 22 for en nærmere aftale, eller hvis du har spørgsmål til stillingen.

De ledige stillinger på Klinisk Biokemisk afdeling i Slagelse er alle faste stillinger på 37 timer. Din ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår efter aftale med forhandlingsberettiget organisation. Dit primære arbejdssted er på Slagelse Sygehus.

Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler

Vi glæder os til at læse din ansøgning og dit CV snarest muligt og senest den 24.02.2021, som du sender til os via linket i dette opslag. Vi afholder samtaler løbende og forventer, at du starter hos os den 01.04.2021 eller efter aftale.

Mange hilsner

Fra alle dine (måske) kommende kollegaer i Klinisk Biokemisk Afdeling på Slagelse Sygehus

Ledende Bioanalytiker, Stina Thon

KBA Slagelse

Slagelse Sygehus

Fælledvej 13

4200 Slagelse

Mobil:24 95 08 22

Mailaddresse:smto@regionsjaelland.dk

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Sammen er vi bedst.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.