Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Nyuddannet pædagog til vuggestuen i Den Grønne Kastanje

Banker dit faglige hjerte for sjove, selvstændige og søde vuggestuebørn? Og vil du arbejde sammen med engagerede og ambitiøse kollegaer, der sætter arbejdsglæde, humor og udvikling af pædagogisk praksis højt? Den Grønne Kastanje søger nyuddannet pædagog til vuggestuen – måske er det dig? Stillingen er på 37 timer om ugen med start den 1. marts 2021.

Den Grønne Kastanje er en mindre, integreret institution, der ligger i hjertet af København med Botanisk Have, Søerne og Østre Anlæg som nærmeste naboer. Vi er normeret til 36 vuggestuebørn fordelt på tre stuer og 44 børnehavebørn fordelt på to stuer – i øjeblikket er vi dog lidt flere.

Vi bor i nye, lyse bygninger fra 2013 med tilhørende stor legeplads, hvor der er bålplads, drivhus, højbede, cykelbane og meget mere. Du kommer til at være en del af Loppestuen sammen med 13 fabelagtige børn, en erfaren pædagog, en erfaren medhjælper og en engageret og sød forældregruppe.

I Den Grønne Kastanje vægter vi nærvær, gode relationer og fællesskab højt. Et af samlingspunkterne for børn og voksne er det gode, økologiske måltid – allerhelst tilberedt af råvarer fra eget drivhus og sammen med børnene.

Pædagogisk har vi et bredt fokus på at skabe læringsrum og udviklingsmuligheder for børnene, så vi arbejder løbende og målrettet med læreplanernes seks temaer både i voksenstyrede forløb/aktiviteter, i hverdagens rutiner og i børnenes selvinitierede leg.

Du bliver en del af et hus med en lang og traditionsrig historie. Institutionen har eksisteret i over 40 år, og mange medarbejdere – og familier – har været en del af fællesskabet i mere end 8-10 år. Det betyder blandt andet, at din nye hverdag vil være kendetegnet ved stabilitet og erfarne kollegaer, der står klar til at sparre med dig.

Samtidig er udvikling, refleksion og forandringsvillighed en del af institutionens DNA. Har du en god idé? Vil du prøve en ny metode af? Undrer du dig over den eksisterende praksis? Ja, så er der plads og rum til at reflektere, diskutere og prøve nyt.

Vi leder efter en kollega, der

  • er nyuddannet pædagog og især er interesseret i vuggestuebørn
  • kan planlægge, gennemføre, evaluere og dokumentere pædagogiske aktiviteter
  • kan og vil være med til at udvikle Den Grønne Kastanjes pædagogiske faglighed
  • evner at reflektere over egen og fælles praksis
  • er i stand til at arbejde med it på brugerniveau – meget gerne erfaring med KbhBarn
  • ved, at selv det helt lille vuggestuebarn kan og vil selv (vi lægger vægt på selvhjulpenhed)
  • ser værdien i at lege med børnene
  • er opmærksom på sin position i forhold til børnenes læring og udvikling; hvornår skal jeg gå foran?, hvornår skal jeg gå ved siden af?, og hvornår skal jeg gå bagved barnet?
  • har overblik og ordenssans
  • kan lide udeliv. Selvom vi er en byinstitution, er vi meget glade for at være ude, enten på egen legeplads, i nærmiljøet eller på længere ture. Måske har du endda en naturfaglig profil?

Den Grønne Kastanje har udvidet åbningstid, arbejdstiden ligger derfor i tidsrummet kl. 6.00-18.00. Desuden må der påregnes gennemsnitligt et aftenmøde om måneden i tidsrummet kl. 17.00-20.00.

Læs meget gerne læreplaner og info om Den Grønne Kastanje på: www.dengroennekastanje.kk.dk/.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og uddannelsesbevis.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattester.

Har du spørgsmål vedr. jobbet eller os, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Jeanette Lundum på 2496 8357.

Søg via nedenstående link senest fredag den 15. januar 2021
Vi afholder samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.