Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Nyuddannet sygeplejerske i vikariat til uddannelsesstilling i Medicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge

Sygeplejerskestilling målrettet nyuddannet sygeplejerske

Uddannelsesstillingen er et ansættelsesforløb på to år i Medicinsk Afdeling. Foruden introduktion i bl.a. hjertestopbehandling, dokumentation og det gode samarbejde med patient og pårørende er der planlagt følgende program

  • Makkerpar med erfaren sygeplejerske
  • Teoretisk kompetenceundervisning
  • Seks studiedage om året evt. som studieophold i ambulatorium og samarbejdsafdelinger
  • Refleksionsforløb med andre nyligt ansatte kolleger
  • Forventnings- og udviklingssamtaler med henblik på målretning af forløbet
  • Synopsis (tre til fem sider)

Synopsen udarbejdes i sidste halvår af uddannelsesforløbet. Problemstillingen skal have et sygeplejefagligt fokus og skal tage udgangspunkt i en relevant praksisbeskrivelse med inddragelse af relevante instrukser. Synopsen skal efterfølgende formidles i afdelingen.

I ansættelsesforløbet er det muligt at arbejde på to speciale-afsnit. Mange fortsætter efterfølgende i en fastansættelse. Målet er, at den nyuddannede sygeplejerske har udviklet og styrket sine kliniske kompetencer, kan argumentere for problemstillinger ud fra evidensbaseret viden, patientens præferencer, konteksten og den kliniske ekspertise indenfor medicinsk sygepleje. Uddannelsesstillingen afsluttes med et diplom.

De medicinske specialer er fordelt således

Afsnit M1: Endokrinologi
Afsnit M2: Gastroenterologi
Afsnit M6: Gastroenterologi/reumatologi
Afsnit L1: Akut intern medicin/geriatri

Hvad kan Medicinsk Afdeling, Køge desuden byde på?

Medicinsk Afdeling er en af de største afdelinger på Sjællands Universitetshospital med i alt 84 sengepladser og har en god blanding af nyuddannede og erfarne sygeplejersker. Afdelingen modtager akutte patienter døgnet rundt og har regionsfunktion indenfor endokrinologi, reumatologi og gastroenterologi. Medicinsk Afdeling stiler mod et højt fagligt niveau hos alle medarbejdere; vi træner teoretiske og praktiske færdigheder i simulation og aktuelt er fem sygeplejersker i gang med en masteruddannelse.

Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne bliver fagligt udfordret, lærer hver dag og aldrig står alene. Stillingen er på 32-37 timer pr. uge i blandede vagter; dag-aften eller dag-nat. Vi arbejder hver 2. eller 3. weekend og efter ønskeplan.

Læs mere om Medicinsk Afdeling her.

Samtaler 09.05.18

Ansættelse 01.07.18

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.

Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne. Når bygningerne i Køge står færdige i 2023, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her. Læs mere om Sjællands Universitetshospital på her.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her