Kunne du tænke dig at blive en af Odder Kommunes nye elever på Social- og sundhedsassistentuddannelsen?
Vores Vision
I Sundhed og Omsorg skaber vi velfærd på en ny måde. Og vi skaber det sammen.
Vores kerneopgave
Sundhed og Omsorgs kerneopgave er at sikre borgerne et værdigt liv, dels ved at fremme muligheden for at leve sundt og klare hverdagen selv, dels ved at yde sundhedsfaglig støtte på områder, som er særligt afgørende for den enkeltes livskvalitet.
Vi arbejder rehabiliterende, i plejeboligerne ud fra EDEN tankegangen og det gode hverdagsliv.
Uddannelsesstart
Der er uddannelsesstart 3 gange om året - april, august og december.
Aktuelle ansøgningsfrister
Ansøgningsfristen for uddannelsesstart til april holdet 2021 er den 25. januar 2021. Opslaget vil være tilgængeligt på Odder Kommunes hjemmeside til ansøgningsfristen udløber.
Den 23. februar 2021 vil alle ansøgere få besked om ansættelse.
Krav
Du har adgang til social -og sundhedsassistentuddannelsen når du har gennemført grundforløb 2.
Er du uddannet sosu-hjælper optages direkte på uddannelsen. Du skal kontakte skolen, hvor en studievejleder kan hjælpe dig med at blive kompetenceafklaret.
Du skal som minimum have følgende:
Bestået GF 2 efter august 2017 inden uddannelsesstart
Dansk på D-niveau – bestået
Naturfag på E-niveau – bestået
Kan fremvise en straffeattest
Vi prioriterer ansøgere med mindst Dansk på D-niveau – karakter 4 og Naturfag på E-niveau – karakter 4.
Er du over 25 år og ønsker at søge ind på social- og sundhedsassistentuddannelsen, skal du tage din uddannelse som erhvervsuddannelse for voksne (EUV). Det betyder bl.a., at du skal realkompetencevurderes for at bestemme, hvor lang din uddannelse bliver. Realkompetencevurderingen foretages af den enkelte skole og skal foreligge inden du starter på uddannelsen.
Om uddannelsen
Assistentuddannelsen er en vekseluddannelse mellem skole- og praktikperioder, hvor hver skoleperiode forbereder til den aktuelle praktik. Du får ansættelsessted enten på Plejebolig Bronzealdervej eller Stenslund Centret. Du kommer på udveksling i Daghjem og Træningscenter i første praktik, i psykiatrien enten i Regionen eller dagtilbud i Aarhus kommune og i praktik 3 – det sammenhængende sundhedsvæsen kommer du på en sygehusafdeling og derefter tilbage til primær sektoren på Korttid, Hjemmesygepleje og basen.
Forventninger til dig:
Da uddannelsen kræver et højt personligt engagement, og at du lærer at yde pleje og omsorg på et højt niveau – forventer vi:
- at du har gennemført Grundforløb 2
- at du har IT-kompetencer på brugerniveau
- at du er motiveret og nysgerrig på faget og uddannelsen
- at du har et højt personligt og fagligt engagement.
- at du er robust og kan tage ansvar for egen læring
- at du er positiv, udadvendt og ansvarsbevidst
Vi kan tilbyde dig - en arbejdsplads, som hvert år uddanner flere elever
- en uddannelseskoordinator, en daglig leder og en praktikvejleder i praktikken
- en solid og alsidig uddannelse, med gode fremtidsmuligheder
- at blive en del af et team med høj faglighed
- et miljø hvor eleverne prioriteres højt
- struktur på uddannelsen og klare aftaler om elevforløb
Løn og ansættelsesvilkår Du indgår en uddannelsesaftale med Odder Kommune, og ansættelsen sker ved Odder Kommune - sundhed & Omsorg.
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Yderligere oplysninger Nye regler betyder, at du nu skal søge om optagelse på uddannelsen gennem arbejdsgiveren, dvs. Odder Kommune.
Hvis du vil vide mere om uddannelsen, kan du læse på
Social- og Sundhedsskolens hjemmeside.
Har du spørgsmål til elevstillingen, er du velkommen til at kontakte os.
Ansøgningsfristen er den 25. januar 2021. Med venlig hilsen
Lisbeth Riis Jensen
Uddannelseskonsulent
lisbeth.jensen@odder.dk Mobil 40280001