Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

ODIN Maskinfabrik i Slagelse søger 3 industriteknikere

Er bearbejdning i høj kvalitet din hjemmebane, så læs med her!

ODIN er på udkig efter talenter - lige nu mangler vi 3 industriteknikere.

Bliv en del af en teknisk virksomhed i vækst og med unikke løsninger

ODIN Maskinfabrik A/S er en innovativ virksomhed, der er helt med i front, når det gælder udvikling og produktion af specialmaskiner til industrien, - og vi er stolte af at udvikle og producere kundespecifikke og helt unikke løsninger og efterfølgende servicere disse.

Brug din faglighed

I dit daglige arbejde skal du medvirke til at sikre ODIN’s høje kvalitet på vores fræsede komponenter i samarbejde med vores team af dygtige kollegaer i maskingruppen. I perioder kan deltagelse i mekanisk maskinmontage såvel som forefaldende opgaver forekomme.

Solid erfaring og kvalitetsbevidsthed

Du har en dokumenteret håndværksmæssig baggrund som industritekniker, ligesom du har

  • solid forståelse for tegninger, tolerancer, mekanik og stålmaterialer
  • erfaring med fræsning på CNC-styrede fræsemaskiner (Heidenhain 530/640)
  • stort kendskab til målemetoder for at sikre høj kvalitet på komponenter
  • udpræget ordenssans
  • et godt kendskab til engelsk

Selvstændighed og samarbejde er i højsædet

Det er et krav, at du er selvkørende på de CNC-styrede fræsemaskiner, og at du har CAM-erfaring, ligesom du

  • arbejder effektivt og leverer med høj kvalitet til aftalt tid
  • samarbejder godt i et team og kan sparre på tværs af faggrænser
  • bidrager med dit gode humør, er mødestabil og loyal
  • er rutineret i Office-pakken og gerne kendskab til Navision
  • har en god it-mæssig forståelse og er interesseret i it

ODIN Maskinfabrik A/S tilbyder

Et job med 12 timers vagter (rotation) i en dynamisk og fleksibel virksomhed, som er kendetegnet ved en høj grad af faglighed og engagement med en masse gode kollegaer og et uhøjtideligt arbejdsmiljø. ODIN Maskinfabrik A/S har egen personaleforening.

Send din ansøgning og CV til vores fabrikschef Tommy Clausen pr. mail: tc@odin-maskinfabrik.dk. De indkomne ansøgninger vurderes løbende.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte os for yderligere information.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her