Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Økonomi- og Administrationsansvarlig


Med særlig fokus på optimering af arbejdsprocesser

Ikast Etiket er en E-handelsvirksomhed, der har fået succes ved at bygge sin virksomhed op med unik kundeservice, høj kvalitet, hurtig levering og en brugervenlig e-handelsplatform. De har skabt et økonomisk solidt fundament og en sund forretning. Som følge af et stadigt stigende aktivitetsniveau er der behov for hele tiden at videreudvikle arbejdsmetoder og værktøjer.

Som Økonomi- & Administrationsansvarlig får du ansvar for økonomi og forretningsudvikling indenfor vareflow, papirgange m.m. Det er et bredt ansvarsområde i en mindre organisation, hvor dine kollegaer primært arbejder med salg. Teamet er ungt og dynamisk og i arbejder i et internationalt miljø med en stor eksportandel. Du skal forvente at arbejde meget hands-on med opgaverne og med stor fleksibilitet og samarbejdsfokus. Det giver dig god indsigt i forretningen og dermed mulighed for at sætte dit præg på udviklingen og dermed bundlinjen.

Du skal forvente, at økonomiopgaverne udgør ca. halvdelen af arbejdstiden. Dine faste økonomiopgaver vil blandt andet være opfølgning på debitor, kreditor, bogføring m.m. Det er yderligere dit ansvar, at placere indkøbsordrer i forhold til indkomne salgsordrer på e-shoppen – en proces du i øvrigt forventes at skulle procesoptimere. Der vil i det hele taget være en stor del af jobbet, der vil bestå i at fokusere på optimeringsmuligheder, så processer strømlines og der dermed skabes basis for yderligere vækst.

Du har solid erfaring med alle klassiske økonomiopgaver for eksempel fra job som revisor eller fra en intern økonomifunktion. Du motiveres af et selvstændigt ansvar med hands-on opgaver. Jobbet kræver, at du er god til at se mulighederne i anvendelse af IT, som grundlag for automatisering og effektivisering af arbejdsprocesser, hvorfor erfaring hermed er en klar fordel. Du har interesse for og evne til at arbejde med detaljer og systematikker uden at miste overblikket, samt er kendetegnet ved at være opfølgende, vedholdende og god til at drive daglige opgaver, så tidsfrister og mål indfries.

Som person er du kvalitetsorienteret, fleksibel og samarbejdsorienteret. Virksomheden anvender e-conomics, hvorfor erfaring hermed er en fordel. Du vil indgå i et internationalt miljø og forventes derfor at kunne engelsk på forhandlingsniveau såvel skriftligt som mundtligt.

Ikast Etiket tilbyder en stilling med stor selvstændighed, indflydelse og ansvar. Løn efter kvalifikationer.
Ikast Etiket er en succesfuld E-handelsvirksomhed med beliggenhed i Ikast. Du bliver en del af en mindre organisation med ambitiøse og internationalt orienterede kollegaer, der arbejder tæt sammen om at skabe gode resultater og fortsat vækst. Se mere på www.ikastetiket.dk
Send din ansøgning og CV til pro&co via knappen "Søg stillingen".
Ansøgningerne behandles løbende.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her