Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Økonomi- og administrationschef til Raaschou

Er du vores nye anker i en travl hverdag?

Raaschou Inventar er en ung og ambitiøs dansk møbel produktionsvirksomhed med værkstedsadresse og kontor i Skovlunde. Vi skaber såvel specialindretning som inventar til køkken, butik, kontor og hotel og er eksperter indenfor konstruktion i bl.a. træ.

Virksomheden er støt vokset gennem årene, og de 60 dedikerede og passionerede medarbejdere arbejder dagligt med at levere et produkt, hvor kvaliteten er helt i top.

Om jobbet
Som økonomi- og administrationschef er du tovholder i administrationen af virksomheder under Raaschou og referer til administrerende direktør og ejer Mads Raaschou. I din rolle skal du aktivt bidrage til at udvikle, optimere og implementere de interne processer og systemer, så de understøtter forretningen og virksomhedens løbende udvikling.

Dine opgaver er bl.a.:

  • At være ansvarlig for økonomi- og administrationsfunktionen, herunder bogholderi og lønadministration
  • At udvikle og optimere guidelines, processer og systemer, herunder også IT-systemer. Vi anvender ”E-regnskab” som vores økonomisystem.
  • At udarbejde årsregnskabet i tæt samarbejde med revisor
  • At være ansvarlig for månedsafslutning, likviditetsstyring samt rapportering
  • At fungere som Business Partner for den administrerende direktør
  • At drive processen ift løbende finansiel opfølgning på selskabets aktiviteter
  • At udarbejde analyser, konklusioner og anbefalinger – baseret på forretningens behov
Der er 2 medarbejdere i økonomifunktionen, der refererer til dig.

Om dig
Det er afgørende, at du har betydelig erfaring med ovennævnte opgaver. Du har en uddannelsesmæssig baggrund, der matcher tilsvarende. Du har erfaring med at bidrage til videreudvikling af værktøjer, rapportering, processer mv, og er vandt til at agere sparringspartner for virksomhedsledelsen. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en sammenlignelig stilling i en ejer-ledet virksomhed.

Som person er du ikke bange for selv at tage fat og har et højt drive samt er god til at motivere. Du trives i et miljø, hvor der er åbenhed omkring viden og erfaring, og du er tillidsskabende og har en kommunikerende og åben tilgang til andre.

Lyder det spændende, og har du lyst til at være med på rejsen, hvor ambitionen bl.a. er at være nyskabende indenfor moderne teknologi og digitalisering indenfor branchen, så send din ansøgning og CV via dette link……

Bemærk at du kun kan ansøge ved at benytte dette link.

Tjek Raaschou ud på: www.raaschou.as. Hvis du har konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Helle hos KM2JOB på telefon 20 10 44 11.

Tiltrædelse: hurtigst muligt – men vi venter gerne på den rette.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.