Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Økonomi- og administrativ medarbejder

Er du en af de skarpe knive i skuffen, når det gælder regnskaber, administration og driftsøkonomi? Kan du omsætte lovgivning og retningslinjer fra stat og kommune til sikker styring i den daglige administration? Har du lyst til at jonglere med mange små og store bolde samtidig og samarbejde med en masse passionerede museumsmennesker? Så har vi et rigtigt spændende job til dig!

Viborg Museums økonomi- og administrationsansvarlige har efter mange år på museet søgt nye udfordringer. Derfor søger vi nu hendes afløser fra 1. marts 2021.

Viborg Museum er i disse år i rivende udvikling. Det gælder inden for museets kerneopgaver med arkæologiske udgravninger, samlingsopgaver, forskning- og formidlingsprojekter, men også pga. museets flytning til Domkirkekvarteret, hvor vi er i fuld gang med at udvikle et helt nyt og ambitiøst bymuseum, der skal åbne om få år.

Du har mulighed for at blive placeret midt i museets administrative maskinrum, hvor du vil blive en vigtig figur i museets udviklingsproces. Du vil få ansvar for en økonomi på Viborg Museum, som er sammensat af offentlige tilskud, anlægsbevillinger, bygherrefinansierede arkæologiske udgravninger, salg af diverse aktiviteter og ikke mindst donationer fra kommunale og statslige puljer samt private fonde. Du vil ligeledes få ansvar for en administration og regnskabspraksis, der er indrammet af lovgivning og retningslinjer fra staten, og som skal harmoneres med kommunale systemer og praksis.  

Stillingen som ansvarlig for økonomi og administration vil bl.a. indebære:

  • Daglig driftsøkonomi for Viborg Museum, Hvolris Jernalderlandsby og Viborg Kommunes lokalhistoriske arkiver
  • Budgetter og regnskaber for drift, anlæg og projekter på Viborg Museum, museets arkæologiske virksomhed og Hvolris Jernalderlandsby
  • Projektregnskaber og afrapporteringer ifm. donationer fra offentlige puljer og private fonde
  • Personaleadministration og administrationsopgaver ifm. salg og aktiviteter
  • Diverse forefaldende daglige opgaver med reception og sekretariatsopgaver
     
Vi søger en dygtig kollega, som kan genkende sig selv i disse punkter:
  • Du har en uddannelse inden for økonomi, handel og kontor og kan lide at lære nyt
  • Du har erfaring fra et lignende job f.eks. i det offentlige eller en selvejende institution
  • Du har en skarp analytisk sans og kan omsætte lovstof og retningslinjer til sikker styring
  • Du er struktureret og præcis, og du kan eksekvere før deadline
  • Du er loyal, god til relationer, kunder og håndtering af eksterne samarbejdspartnere
  • Du trives i et aktivt og fleksibelt miljø, hvor man løfter i flok

Om Viborg Museum
Viborg Museum er et statsanerkendt, kulturhistorisk museum med ansvar for arkæologi og nyere tids historie i Viborg Kommune. Museet er en kommunal institution og ejes og drives af Viborg Kommune. Vi er organiseret med fire fagteams, der er placeret i Viborg, samt Hvolris Jernalderlandsby. Museets stab består af to medarbejdere, hvor du kan blive den ene. Den anden stilling skal genbesættes i foråret 2021, og snitflader og overlap mellem arbejdsopgaver vil blive defineret i fællesskab.

Vi tilbyder en arbejdsplads på et spændende og ambitiøst museum i vækst, hvor du kommer til at arbejde med et vigtigt og udfordrende arbejdsområde. Du kommer også til at arbejde sammen med en række meget engagerede kollegaer og bliver en del af en organisation, der er præget af værdiledelse med klangbund i følgende værdier: Mangfoldighed, ordentlighed, dygtighed og mod.

Yderligere oplysninger
Stillingen er på fuld tid. Løn- og ansættelsesforhold følger HK’s overenskomst med KL og placeres på specialistniveau.

Yderligere oplysninger fås hos museumschef Brian Wiborg på 28 56 18 74.

Der afholdes ansættelsessamtaler i to runder den 25. januar og 27. januar 2021.

Forud for evt. ansættelse skal der foreligge en børneattest.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.