Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Økonomi- og datakonsulent søges til Region Midtjylland

Er din spidskompetence at gennemskue komplekse økonomidata og se sammenhænge og muligheder? Så kan du være vores nye kollega.

Indkøb & Medicoteknik i Region Midtjylland styrker sin økonomi- og datafunktion og søger derfor en ny medarbejder, der er stærk til økonomi og data og har evnen og lysten til at arbejde både i detaljen og strategisk.

Stillingen er placeret i afdelingens Økonomi- og Dataenhed, der i dag består af 10 medarbejdere, og som er en del af en tværgående stab.

Økonomi- og Dataenheden styrkes, fordi afdelingen har fået flere og mere komplekse opgaver bl.a. som følge af coronapandemien. Løsningen af disse opgaver kræver dataunderstøttelse og et godt økonomisk overblik. Vi håber derfor at få en ny kollega, der hurtigt ser de rigtige sammenhænge og kan skabe overblik, og som har lyst til at arbejde inden for et omskifteligt sundhedsvæsen.

Primært arbejdsområde og –indhold
På økonomisiden er opgaven budgetlægning/-opfølgning samt økonomiske analyser i forhold til afdelingens økonomi. Den omfatter ud over afdelingens almindelige driftsøkonomi betydelige indtægter, en stor del af regionens samlede varekøb på i alt 2,5 mia. kr., anskaffelser af alt større medicoteknisk udstyr svarende til årligt 350 mio. kr. samt regionens fælles lagerfunktioner med en værdi på 125 mio. kr. På datasiden arbejder vi bl.a. med datavisualisering, rapportering, datakvalitet og automatisering.

Øvrige opgaver:

  • Økonomistyring
  • Understøttelse af regnskabsudarbejdelse, budgetopfølgning, projektregnskaber og styring af bevillinger
  • Dataunderstøttelse af større udredninger
  • Udarbejdelse af ledelsesinformation
  • Kvalitetssikring af data
  • Samarbejde med forskellige faggrupper og formidling på tværs af organisationen
Faglige og personlige kvalifikationer
  • Relevant akademisk uddannelse f.eks. cand.oecon., cand.merc.
  • Erfaring med budgetlægning og økonomiske analyser
  • Kendskab til offentlig økonomistyring
  • Superbruger i excel, gerne erfaring med sql
  • Initiativrig, engageret og med en ansvarsbevidst tilgang til opgaver
  • Vi forventer, at du har forståelse for datastruktur
  • Vi forventer, at du er god til at formidle og visualisere data
  • Vi forventer, at du er en stærk analytiker og kan arbejde både selvstændigt og som en del af et team
Vi tilbyder
Du kommer til at arbejde et sted med mange spændende og varierede opgaver, dygtige kolleger og samarbejdspartnere samt med gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Humor, trivsel og en uformel kultur vægtes højt på vores arbejdsplads. Det samme gør fleksibilitet, hvorfor der er en flekstidsordning, som gør det lettere at få arbejde og fritid til at hænge sammen. Der er også mulighed for hjemmearbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår
Hovedtjenestestedet er Indkøb & Medicoteknik, Nørrebrogade 44, Bygning 2A, 3. sal, 8000 Aarhus C.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer med flekstidsordning.

Ansættelsen sker med reference til områdeleder Iben Dreyer Jakobsen.

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende regler om Ny Løn.

Det tilstræbes, at ansættelsen finder sted pr. 1. december 2020 eller snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontorchef Charlotte Toftgård Nielsen på tlf. 2464 3447 eller via e-mail Charlotte.Toftgaard@stab.rm.dk.

Samtaler afholdes fredag den 23. oktober 2020.  Der vil blive indkaldt med kort varsel.

Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er søndag den 18. oktober 2020.

Annsøgninger modtages kun via vores elektroniske rekrutteringssystem.
Vælg det anførte link for at søge stillingen.


Indkøb & Medicoteknik har ansvar for indgåelse af indkøbsaftaler og rådgivning i forbindelse med udbud og kontraktindgåelse samt rådgivning om og gennemførelse af effektive logistikløsninger. Indkøb & Medicoteknik har ligeledes ansvar for medicoteknisk bygherrerådgivning samt planlægning, koordinering og anskaffelse af medicoteknisk udstyr. Derudover varetager afdelingen fagtekniske opgaver som service, modtagekontrol og registrering af medicoteknisk udstyr samt udfører forsknings- og udviklingsopgaver inden for hele ansvarsområdet. Afdelingen har 170 ansatte.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.