Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Økonomi- og regnskabsmedarbejder til tilskudsområdet på Det Danske Filminstitut

Er du en dygtig økonomi- og regnskabsmedarbejder og har du erfaring med statslig budget- og regnskabsopgaver, tilskudsadministration, controlling og analyse? Vi tilbyder en stilling med et bredt indhold og et stort ansvarsområde i et inspirerende og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor der er gode muligheder for at bruge og udvikle dine kompetencer.



Om stillingen

Du får ansvaret for en række opgaver i tilknytning til Filminstituttets tilskudsbudget og tilskudsregnskab. Du bliver blandt andet ansvarlig for håndtering af udbetalinger til projekter, oprettelse og vedligeholdelse af kreditorer, løbende afstemning, kontrol og årsregnskab. Du vil blive inddraget i betjening af Rigsrevisionen og have et tæt samarbejde med Statens Administration mv.

Derudover får du ansvar for en række controller-opgaver som opfølgning på forbruget på tilskudsområdet, herunder udarbejdelse af budgetopfølgninger, kontrol og godkendelse af månedsregnskab, indtastning og afstemning i SKAT, bidrag til årsrapporten og udarbejdelse af økonomiske notater i øvrigt. Du får et tæt samarbejde med Filminstituttets koordinatorer, som håndterer ansøgninger og tilsagn om tilskud til film mv., og du skal bl.a. bidrage til, at processerne på tværs af afdelinger fungerer hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med gældende retningslinjer på området.

Du bliver en del af Administrationsafdelingen og kommer til at indgå i vores økonomiteam, som består af fire medarbejdere. Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt med dine opgaver, idet vi samtidig lægger meget vægt på samarbejde i teamet og afdelingen i øvrigt, ligesom vi forventer, at du trives med at samarbejde med kollegaer fra Filminstituttets andre afdelinger.

Din profil

Vi forventer, at du har indgående erfaring med lignende opgaver fra en anden statslig økonomi- og regnskabsfunktion og en uddannelse inden for økonomi og administration fx en kontoruddannelse. Vi forventer endvidere, at du har en god regnskabsmæssig forståelse og kan bidrage til løbende opfølgning og analyse. Driftssikkerhed i det daglige er vigtigt for os, og det skal det også være for dig.

Du er erfaren bruger af Excel, og du har erfaring med de statslige it-administrative systemer som Navision, Indfak/RejsUd, SKS og SBS mv. Det er en fordel, hvis du har kendskab til statens budget- og bevillingsregler og retningslinjer for tildeling af tilskud mv.
Du er udadvendt og god til at kommunikere, og du trives både med at løse egne opgaver og at løse opgaver i samarbejde med dine kollegaer. Vi lægger vægt på god tone, en konstruktiv tilgang til arbejdet og et godt humør fordi vi ved, at det er vigtigt for trivslen på arbejde.

Det praktiske

Løn og ansættelsesvilkår er efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og OAO-S samt organisationsaftale for HK-STAT. Der er mulighed for forhandling af et tillæg efter kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Det Danske Filminstitut, og vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Som vores nye medarbejder vil du få direkte reference til administrationschef Anne Katrine Bertelsen, som du også kan kontakte, hvis du har spørgsmål til stillingen; tlf. 6190 5084 eller e-mail annektb@dfi.dk.

Ansøgning

Ansøgning, eksamenspapirer og CV skal være indsendt via knappen ”Søg stillingen” nedenfor senest fredag den 15. januar 2021 kl. 12:00.

Det Danske Filminstitut er en statsinstitution under Kulturministeriet. Filminstituttet har ca. 150 engagerede medarbejdere, der arbejder for at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger vedblivende udgør en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi og fastholder dansk films stærke position i både ind- og udland. Du kan læse mere på www.dfi.dk






Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.