Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Økonomichef

Vi søger en handlekraftig og fleksibel person, der hurtigst muligt kan tiltræde en nyoprettet stilling som økonomichef på Fjordvejs Maskinfabrik A/S.

Fjordvejs Maskinfabrik A/S er inde i en rivende udvikling og i gang med at modernisere såvel administration, IT-systemer som produktion, og har netop taget en ny, moderne administrations­bygning i brug. Vi har derfor brug for en teamplayer, der kan holde flere bolde i luften på én gang.

Som vores nye økonomichef får du et tæt parløb med både den administrerende direktør og firmaets nuværende bogholder. 

 

Du har relevant erfaring

Vi forestiller os, at du har haft selvstændigt ansvar for perioderapportering m.v. i en økonomiafdeling i en større produktionsvirksomhed. Så du har:

  • Indgående kendskab til NAV og lyst til at indgå i det team, der skal opbygge en ny økonomistruktur i forbindelse med implementering af NAV
  • Været med til at opbygge værktøjer til brug rundt om i virksomheden
  • Udarbejdet rapporter og analyser til brug for ledelsen
  • Udarbejdet budget - og budgetopfølgning
  • Haft ansvar for kreditorer og debitorer
  • Alsidige IT-kompetencer, herunder indgående kendskab til Excel

Du får ansvar for:

  • Kreditorer og debitorer
  • Udarbejdelse af budgetter
  • Udarbejdelse af perioderegnskaber og budgetopfølgning
  • Udarbejdelse og klargøring af materiale til revisor i tilknytning til aflæggelse af årsregnskab
  • Udarbejdelse af økonomiske rapporter og analyser til brug for ledelsen og andre dele af organisationen
  • Løn, fakturering, bogholderi
  • Implementering af NAV – og du vil blive inddraget i andre IT-projekter

 

Vi forventer, at du også er villig til at hjælpe med lønkørsler, fakturering og bogføring – i det omfang arbejdspres og ferieafholdelse nødvendiggør dette.

Vi har en meget international kundesammensætning, så du skal kunne begå dig på engelsk i både skrift og tale.

 

Skriv eller ring - snart

Finder du ovenstående interessant, er du velkommen til at sende din ansøgning til adm. direktør Jeppe Bergmann Rasmussen på jbr@fjordvejs.dk – eller hvis du har uddybende spørgsmål ringe på telefon 20 80 41 89.

 

Ansøgningsfrist 15/2 2018

 

Fjordvejs Maskinfabrik A/S har ca. 60 entusiastiske medarbejdere og en omsætning på ca. det samme i millioner. Vi udvikler og producerer transportudstyr til industrien, hvor vi laver individuelle løsninger til de enkelte kunder. Vi har kunder over hele verden, og vi tør godt kalde os specialister inden for vores felt. Vi leverer transportudstyr til fiskefoderfabrikker, fiskemelsfabrikker, kød- og benmelsfabrikker, tørmørtelfabrikker, kalkværker, korn- og foderstoffer, pet food fabrikker og mange andre professionelle aktører. Vi siger vi kan transportere alle former for bulk varer – bare det er tørt.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her