Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Økonomichef med stærke faglige kompetencer

Har du stærke kompetencer indenfor økonomistyring, ledelse og processer? Har du erfaring med transak-tioner mellem EU-lande, og har du lyst til at blive en del af ledelsen i en spændende virksomhed i vækst?

Ramsdal Profil Match ApS er et dynamisk vikar- og rekrutteringsfirma med 16 års succes på bagen. Vi udsender vikarer indenfor produktion, lager, butik og det administrative område og er en del af Ramsdal Gruppen, som er et danskejet konsulenthus, der tilbyder opgaveløsninger inden for hele Human Resource området. Ramsdal Profil Match har datterselskaber og afdelinger i Tyskland, Sverige, Norge, Polen og Ungarn, hvor der både løses bemandingsopgaver lokalt og opgaver i forbindelse med rekruttering af medarbejdere til danske virksomheder. Virksomheden er i vækst, såvel organisk som via opkøb, og der venter vores nye økonomichef en både spændende og fagligt udviklende opgave.

Stærke værdier og et tæt samarbejde, hvor "kunden er kongen" har bragt os frem i en førerposition, når det drejer sig om at opfylde kundernes forventninger til høj kvalitet og fleksible løsninger.

Som økonomichef får du det overordnede ansvar for at videreudvikle og drifte hele vores økonomifunktion, som er fordelt på 3 forskellige lokationer i Danmark. Stillingen er nyoprettet.

Vi søger efter en dygtig kollega med hands-on kompetencer indenfor økonomi, ledelse og projektstyring. Med reference til direktøren og sammen med dine 3-4 medarbejdere vil du få en meget bred rolle, hvor du udover at udføre de rutinemæssige regnskabsopgaver skal ”gå foran” samt sikre ensartede og effektive fælles standarder for økonomistyringen på tværs af landet samt for samarbejdet med datterselskaberne. Endvidere vil du blive involveret i samarbejdet med de øvrige selskaber i Ramsdal Gruppen, herunder økonomiske problemstillinger på koncernniveau omkring f.eks. virksomhedsopkøb og lignende.

Jobbet indebærer:

  • Økonomistyring herunder udarbejdelse af måneds- og årsregnskaber
  • Finansstyring, herunder likviditetsstyring, afstemninger, momsregnskab osv.
  • Budgetudarbejdelse og opfølgning
  • Løbende rapportering af nøgletal og analyser til ledelsen
  • Løbende projektopgaver med optimering af virksomhedens forretningsgange
  • Kontakt til ekstern revision og IT-leverandører
  • Sikring af hensigtsmæssige rutiner i samarbejdet med datterselskaberne

Kvalifikationer og personlige egenskaber:

  • Solid praktisk erfaring fra en lignende funktion i en mindre eller mellemstor virksomhed. Alternativt kan du have en baggrund fra revisionsbranchen
  • Erfaring med lønregnskab, herunder forhold for funktionær- og timelønsansatte under overenskomster
  • Erfaring med fakturering og handel mellem EU lande
  • Særdeles gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Sans for struktur og overbliksskabelse i en travl og omskiftelig hverdag
  • Flair for IT, superbruger i excel. Gerne kendskab til e-conomic og 3d Payroll eller lignende
  • Ansvarsbevidst, selvkørende og beslutningsdygtig
  • Gode engelske kundskaber i skrift og tale
  • Et godt humør – og bidrager aktivt til at skabe et godt arbejdsmiljø

Vi tilbyder dig:

  • Løn efter kvalifikationer
  • En alsidig og indflydelsesrig rolle, som du selv kan påvirke og udvikle i en virksomhed i vækst
  • Garanti for smil og grin i et uformelt arbejdsmiljø, hvor sejre fejres!
  • Muligheder for at arbejde sammen med et team af ca. 35 dejlige og meget dygtige kollegaer
  • Muligheden for at smage mange forskellige slags hjemmebag


Tiltrædelse:
Hurtigst muligt.

Arbejdspladsen er primært fordelt mellem vores kontorer i København og i Køge, afhængigt af behovet.

Interesseret?

Er du interesseret i at søge jobbet, er du velkommen til at sende ansøgning og CV til ans@ramsdalgruppen.dk. Mærk ansøgningen ”Økonomichef”.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jan Thomsen, Ramsdal Executive på 4040 7719 eller Martha Irving, Ramsdal Profil Match på 8110 3425.  

 Vi arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen hurtigst muligt, hvorfor vi ikke arbejder med ansøgningsfrist. Du er altid velkommen til at kontakte os for nærmere oplysninger om, hvor i processen vi befinder os. Stillingsannoncen er publiceret den 19.01.2018.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her