Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Økonomielev

Vil du have en praktisk uddannelse inden for økonomiområdet og kickstarte dit arbejdsliv?

Vi søger to økonomielever pr. 1. september 2021 – en uddannelsesstilling for dig som gerne vil arbejde i en økonomiafdeling. Uddannelsen varer to år inklusiv cirka 10 ugers skoleophold. Opgaverne er forskellige, men regnskab og økonomi er de to vigtigste nøgleord.

Hvis du har mod på en praktisk uddannelse, som giver gode jobmuligheder inden for økonomiområdet, både i og udenfor Banedanmark, så læs videre.

Jobbeskrivelser;

Elev i Banedanmarks regnskabsfunktion:

Som elev i Banedanmarks Regnskabs-funktion, kommer du blandt andet til at prøve kræfter med kreditorbogholderi, debitorbogholderi, rejseafregning, udlægshåndtering, compliance samt moms og afgifter.

Du vil få en bred kontaktflade til hele Banedanmark og på den måde opnå god forståelse for, hvordan forretningen hænger sammen.

Vil du vide mere om dét at være økonomielev i Banedanmarks regnskabsfunktion, kan du kontakte teamleder Danni Langborg Blomquist på 21 99 33 37.

Elev i Banedanmarks økonomisektion for Signalprogrammet:

Som elev i Signalprogrammets økonomisektion får du mulighed for at arbejde med forskelligartede opgaver indenfor regnskab, bogholderi og økonomistyring. Du får tolv hjælpsomme og dedikerede kollegaer, der som et team lægger vægt på at arbejde sammen og løse opgaverne til tiden - og i fællesskab. Du er glad for at arbejde med tal, kan lide at analysere data - og så må du gerne have erfaring med Excel.

Vil du vide mere om dét at være økonomielev i Banedanmarks Økonomisektion for Signalprogrammet, kan du kontakte teamleder Per Bukh på 25 50 54 32.

Et godt netværk og opgaver med betydning

Et elevforløb hos os giver dig mulighed for at afklare hvilke områder inden for økonomi, der interesserer lige netop dig.

Med en uddannelse i Banedanmark er du godt på vej til et job både i det offentlige og i det private. Du kommer til at løse opgaver, som rent faktisk betyder noget. En tidligere elev formulerede det: ”Du bliver respekteret som kollega, ikke kun som eleven”.

Som elev bliver du tilknyttet en elevvært, som hjælper dig ind i organisationen og i gang. Derudover bliver du en del af Banedanmarks elevnetværk, hvor du kan sparre med kontoreleverne med specialet offentlig administration på tværs af vores mange afdelinger.

Er du nysgerrig på, hvordan det er at være økonomielev hos os, er du meget velkommen til at ringe til vores nuværende elev Mie på 24 90 35 42.

Selvstændig, initiativrig og klar på nye udfordringer

Du har bestået enten en EUX, en HHX, en 5 ugers EUS for studenter (STX, HTX eller HF) eller et grundforløb (påbegyndt før 1. august 2015), som giver adgang til kontoruddannelsen med specialet offentlig administration, med et godt resultat.

Du har konkret erhvervserfaring gennem et studie- eller fuldtidsjob og kender derfor til det at indgå i et arbejdsmæssigt fællesskab.

Herudover er vi på udkig efter personer, som er positive, opsøgende og selvstændige. Din elevvært og dine kolleger hjælper dig i gang med arbejdet, men det er også vigtigt, at du selv er nysgerrig på, hvilke opgaver du kan løse og hvilket ansvar, du kan få.

Derudover forventer vi, at du har et godt kendskab til MS Office-pakken.

Du får arbejdssted på vores nybyggede hovedkontor centralt i København tæt ved Fisketorvet.

Covid-19

Da Banedanmark, som alle andre virksomheder, skal tage hensyn til Covid-19, vil der være mulighed for, at en stor del af oplæringen vil foregå virtuelt. Det er derfor vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og ikke er bange for at række ud efter hjælp og spørge til råds.

Løn

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT for ansættelse af kontorelever.

Basislønnen for Hovedstad for kontorelever under 25 år udgør kr. 169.755,00 årligt og kr. 14.146,25 månedligt. Hertil kommer pension.

Basislønnen for Hovedstad for kontorelever over 25 år udgør kr. 245.586,00 årligt og kr. 20.465,50 månedligt. Hertil kommer pension.

Ansøgning

Send os en ansøgning hvor du fortæller lidt mere om dig selv og din motivation for at være økonomielev i Banedanmark. Derudover får vi brug for dit CV og dokumentation for de adgangsgivende krav til uddannelsen. Hvis du har fået foretaget en realkompetencevurdering, bedes du også fremsende denne.

For at søge stillingen klikker du på ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.




Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.