Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Økonomikonsulent

Økonomiafdelingen i Samsø Kommune søger en økonomikonsulent til en fast stilling på 37 timer, da en af vores nuværende medarbejdere har søgt nye udfordringer.

Der er tale om en alsidig og udfordrende stilling med mange forskelligartede opgaver.
 

Arbejdsopgaver

Som fast økonomikonsulent for Socialforvaltningen vil du hovedsageligt beskæftige dig med økonomistyring inden for forvaltningsområderne Ældre, Sundhed, Beskæftigelse og Social. Opgaverne vil være meget varierende og omfatter blandt andet månedsopfølgning på forvaltningsområdet, økonomisparring med lederne i forvaltningen og udarbejdelse af ledelsesinformation samt ad hoc opgørelser og analyser.

Det er derfor vigtigt, at du har flair for og trives med analyse af aktivitets- og økonomidata. Du er god til at skære ned til sagens kerne og er i stand til at formidle komplekse økonomiske forhold på en forståelig måde. Du vil være i tæt kontakt med afdelingerne i Socialforvaltningen og det forventes, at der skabes et konstruktivt og tillidsfuldt samarbejde i forhold til de forskellige arbejdsopgaver.

Som en del af Samsø Kommunes økonomiafdeling kommer du også til at indgå i arbejdet med kommunens overordnede økonomistyring, herunder regnskab og budget, men du vil også deltage i arbejdet omkring udbud, kontraktstyring og projekter og være bidragsyder til sagsfremstillinger til det politiske system.

 

Kvalifikationer

Vi søger en medarbejder, der er god til at arbejde selvstændigt og er i stand til at skabe struktur i opgaveløsningen, men samtidig er en teamplayer og kan indgå i et samarbejde med andre. Du besidder en relevant økonomisk uddannelse. Det er en fordel, at du har praktisk erfaring med økonomi- og ledelsesinformationssystemer, og har kendskab til budget- og regnskabssystem for kommuner. Du er dygtig til regneark, i øvrigt en habil IT-bruger og er vant til at overskue og bearbejde data fra forskellige systemer. Du besidder analytiske evner og er i stand til at skabe overblik. Du er kvalitetsbevidst, tillidsskabende og resultatorienteret i din måde at arbejde på. Jobbet byder på en afvekslende hverdag, og derfor er det vigtigt, at du trives med mange udfordringer og deadlines.

Du er velkommen til at søge stillingen – også som nyuddannet. På mange måder kan ansættelsen i en mindre kommune være en udmærket start på din kommunal karriere.

 

Yderligere informationer

Vi tilbyder et spændende job på en ø som er i rivende udvikling som turistdestination, men samtidig også som energirigtigt og innovativt samfund, hvor der er unik adgang til naturoplevelser og gode levevilkår for børn og voksne.

Du bliver ansat i Økonomi, Løn og IT, som er en stabsafdeling med i alt 14 medarbejdere. Her er der højt til loftet og vi værner om vores uformelle atmosfære, som er præget af positivitet, dynamik og humor. Afdelingen har bl.a. ansvaret for kommunens økonomistyring, lønudbetaling og personaleforhold samt IT-drift og har i den forbindelse et bredt samarbejde med hele organisationen.  Afdelingen er placeret på Rådhuset i Tranebjerg, som ligger centralt i forhold til indkøb, kultur- og idrætsaktiviteter samt børnehave og skole.

For yderligere oplysninger om stillingen kan Økonomichef Alexander Janz kontaktes på tlf. 30105509.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst, hvor lønnen forhandles efter principperne for Ny Løn. Ansøgning indsendes via Samsø kommunes hjemmeside senest fredag den 15. januar 2021 kl. 10:00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag, d. 20. januar. Tiltrædelse 1. marts 2021 eller tidligere.

 

Læs mere om at flytte til Samsø på https://www.samsoe.dk/flyt-til-samsoe eller kontakt bosætningskonsulent Nikoline Jacobsen på aunj@samsoe.dk eller 25208849.

 

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Samsø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.