Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Økonomikonsulent med flair for processtyring

Vil du være med til at udvikle og styre økonomien i Holbæk Kommune?
 
Koncernøkonomi søger en økonomikonsulent, der kan styre budget- og opfølgningsprocesser og udvikle økonomistyringskoncepter, der virker i praksis.
 
Koncernøkonomi er en af to tværgående stabe og er den centrale aktør i forhold til at styrke kommunens samlede økonomistyring. Vi arbejder både på strategisk niveau og med konkrete koncepter for indsamling og analyse af data. Vores kerneopgave er budgetlægning og budgetopfølgning samt analyser og formidling.
 
Som økonomikonsulent skal du være på forkant og aktivt vise handlemuligheder. Du skal have overblik over kommunens samlede økonomi og kunne koble statslige regler for økonomistyring med kommunens egne principper, som du skal være med til at udvikle og beskrive.
 
Den første opgave, du skal arbejde med, er kommunens løbende budgetopfølgning. Derudover vil du få opgaver i forbindelse med budgetlægningen og udvikling af datadrevet styring. Kendetegnet for alle vores opgaver er, at de har en stor spændvidde - fra konkrete regneark til drøftelser i direktionen, fra tidsplaner til beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen.
 
Vi søger derfor en økonomikonsulent, der har:

  • Forstand på excel, kontoplaner og dataanalyse
  • Flair for kommunikation og processer
  • Pondus til at rådgive chefer og direktører
  • Kommunal erfaring
  • En baggrund som økonom eller tilsvarende erfaring
Holbæk Kommune arbejder løbende med at forbedre økonomistyringen, og du får rig mulighed for at være med til at designe og påvirke denne udvikling.
 
Du vil få 14 gode kolleger fordelt på 3 selvstyrende teams. Vi arbejder med stort råderum og ansvar, samarbejder med glæde og videndeler i en uformel tone. Der er stor fleksibilitet til selv at tilrettelægge arbejdet og gode muligheder for at arbejde hjemmefra under hensyntagen til opgaveløsningen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til chef for Koncernøkonomi Claus Strandmark tlf. 72 36 46 58 eller chefkonsulent Lisbeth Bundgaard tlf. 72 36 81 22.

Ansøgningsfrist er 14. januar 2018. Vi holder samtaler i uge 4 og 5. Stillingerne forventes besat 1. marts 2018.
 
Holbæk Kommune er den fjerde største kommune i Region Sjælland med ca. 70.000 indbyggere og en omsætning på ca. 4 mia. kr. Organisationen har siden januar 2015 haft få, fælles kerneopgaver som omdrejningspunkt – en unik måde at organisere en kommunes opgaver på. Læs mere om kommunen og vores organisation på https://holbaek.dk.
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her