Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Økonomikonsulent med gode IT-kundskaber

Økonomi søger en økonomikonsulent til økonomiopgaver relateret til beskæftigelsesområdet, kontoplan mv.
Der er tale om en stilling med gode udviklingsmuligheder, da der indenfor en årrække forventes påbegyndt et generationsskifte i Økonomi.
Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat pr. 1. december 2020 eller snarest derefter.

Økonomifunktionen
Ringkøbing-Skjern Kommune er organiseret i en direktionsmodel med en tværgående direktion, 6 fagområder og 2 stabsområder. Økonomifunktionen er fælles for hele organisationen, og er en del af staben Viden & Strategi.
Økonomifunktionens ca. 40 ansatte er organiseret i 5 teams, og stillingen er placeret i teamet Koncernøkonomi.

Stillingens indhold
Du vil sammen med en erfaren økonomikonsulent skulle yde konsulentbistand til fagområdet Beskæftigelse, herunder udføre opgaver relateret til budgetopfølgning og regnskab indenfor området. Herudover vil der være opgaver omkring vedligeholdelse af kontoplan og IT-relaterede opgaver i samarbejde med erfarne kollegaer. Opgaverne vil bl.a. være:

  • Hjemtagelse af statsrefusion, mellemkommunale refusioner mv.
  • Løbende budgetopfølgninger
  • Projektregnskaber
  • Afstemninger mv.
  • Vedligeholdelse af kontoplan
  • Forskellige IT-relaterede opgaver, herunder bl.a. deltage i arbejdet med sammenkobling af nye IT-fagsystemer med økonomisystemet. Vi anvender KMD Opus som økonomisystem.
Dit hovedarbejdssted vil være på Rådhuset i Ringkøbing, men du vil også skulle bruge noget af tiden på Servicecentret i Skjern, hvor fagområdet Beskæftigelse er placeret. Opgaverne vil du skulle løse i tæt samarbejde med den erfarne økonomikonsulent på beskæftigelsesområdet, ledere og medarbejdere i fagområdet Beskæftigelse samt andre økonomikonsulenter i Økonomi.

Kvalifikationer
Det er ikke nogen betingelse, men det vil være en fordel, såfremt du har erfaring med arbejdet i en kommunal økonomifunktion, herunder kendskab til økonomien på beskæftigelsesområdet.
Vi lægger vægt på,
  • at du er struktureret i din tilgang til arbejdsopgaverne
  • at du har en åben og positiv tilgang til opgaverne,
  • at du kan lide at have travlt og er serviceorienteret i forhold til både interne og eksterne samarbejdspartnere
  • at du har gode kommunikationsevner
  • at du har gode IT-kundskaber

Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesforhold aftales med udgangspunkt i gældende overenskomst.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til økonomikonsulent Jette Christensen på tlf. 99741042 – mail: j.christensen@rksk.dk eller økonomichef Jan Aas på tlf. 99741252 – mail: jan.aas@rksk.dk.


Sidste frist for fremsendelse af ansøgning er mandag, den 19. oktober 2020, kl. 10.00.
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt onsdag – fredag i uge 43.

Ringkøbing-Skjern Kommune henstiller til, at ansøgninger sendes elektronisk. Du kan søge elektronisk via www.job.rksk.dk
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning” neden under selve stillingsopslaget. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.