Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Økonomikonsulent til Økonomi og Stab

Konsulent til styring af det specialiserede børneområde
 
Har du lyst til at arbejde med økonomistyring, drift, analyse og udviklingsopgaver i Albertslund Kommune. Så har du mulighed for at blive en del af kommunens centrale økonomiafdeling og få et stærkt samarbejde med flere af kommunens øvrige afdelinger.

Hvem er vi?
I kommunerne står vi midt i en omstillingstid, der udfordrer vores evne til styring, udvikling og til at finde nye løsninger. Det understøtter vi med vores afdeling Økonomi og Stab, som samler økonomi, indkøb, it og digitalisering, politik, ledelse og personale. Afdelingen består af godt 70 medarbejdere og er forankret under kommunaldirektøren. Det er i kontoret for økonomistyring, hvor der er ca. 10 ansatte, at vi søger en ny kollega.

Vores overordnede opgave er at skabe økonomisk råderum som grundlag for den politiske vision for Albertslund Kommunes udvikling og sikre en økonomi i balance. Vi lægger vægt på at understøtte fagområdernes kerneydelser og at sikre helheden og sammenhængen på tværs af kommunens opgaver.

Jobbet som konsulent i økonomistyring
Som konsulent hos os skal du bidrage til effektiv økonomistyring, fokusere på, at vi bruger ressourcerne bedst muligt, og have blik for tværgående koordinering og hensyn. Du vil blive en del af afdelingens økonomistyringsenhed, hvor dine opgaver primært vil omhandle det specialiserede børneområde samt specialundervisningsområdet.

Sammen med dine kolleger skal du løse opgaver, der blandt andet omfatter:

  • Udvikling og drift af økonomistyringen, fx løbende udvikling af budget og økonomiopfølgningsmodeller
  • Bidrage i budgetprocessen med bl.a. budgetdannelse, opfølgning og regnskab
  • Udarbejde analyser, prognoser og økonomiske konsekvensberegninger
  • Yde support og sparring til ledelsen og kernemedarbejder på fagområderne
Vi søger en engageret konsulent, der kan vende tingene på hovedet
For dig er det vigtigt at løse opgaverne effektivt og med høj kvalitet. Du har blik for fagområdernes behov, nye muligheder og løsninger og er med til at skabe overblik, og du tager ansvar for opgaveløsningen i det fælleskab, du er en del af.

Derudover forventer vi, at du:
  • Har indsigt i eller interesse i kommunernes opgaver
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring fra områderne, men det kan også være at du er nyuddannet
  • Kan skabe overblik og struktur i store talmængder og kan forholde dig analytisk til disse
  • Mestrer at formidle data både visuelt, skriftligt og mundtligt
  • Har det godt med en balance mellem driftsopgaver og udviklingsopgaver
  • Er god til at samarbejde og sætter dig ud over dit eget fagsprog
  • Tager initiativ når situationen kræver det
  • Er åben, engageret og kan grine, mens du har travlt
  • Det er et plus, hvis du har en økonomisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse som cand.polit., cand.oecon., cand.scient.pol., cand.scient.adm. eller lignende. Det kan dog også være, at du har en anden baggrund.
Løn og ansættelsesforhold
Du bliver lønnet efter gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Vi har fleksibel arbejdstid og gode uddannelses- og udviklingsmuligheder.

Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling.

Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere kan du læse om Albertslund Kommune som arbejdsplads og om vores nye administrative organisation på www.albertslund.dk eller du kan kontakte souschef for Økonomi og Stab Nicolai Schubart på telefon 2380 4245.

Send din ansøgning og dit CV ved at klikke på: ”Send ansøgning”, så vi har den senest 17. januar 2018. Vi holder 1. ansættelsessamtale den 23. januar og 2 sa


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her