Økonomikonsulent til områdefornyelserne i København

Har du styr på regnskaber, og kan du overskue komplekse forretningsgange? Kan du lide at agere økonomisk controller? Har du lyst til at udvikle administrative systemer og løsninger? Og kan du lide at oplære, vejlede og hjælpe andre?  
 
Så er du den rigtige kandidat til den centrale enhed i områdefornyelserne.  
 
Om områdefornyelserne i København  
Områdefornyelserne i København består af en central og syv lokalt forankrede enheder. De lokale enheder eller områdefornyelser er femårige indsatser med selvstændige sekretariater, egne opgaver, personale, økonomi og regnskab. Den centrale enhed består af otte medarbejdere, der har til opgave at opstarte, understøtte og lukke en ny områdefornyelse hvert år.
 
Områdefornyelserne er finansieret af staten og kommunen i fællesskab. Områdefornyelserne er en del af Byens Fysik i Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune.  
 
Om dig 
Vi søger en økonomikonsulent, der har lyst til at indgå i et miljø med mange forskellige fagligheder. Du har en relevant uddannelse, fx cand.merc., cand.oecon., cand.polit., er struktureret og kan lide at hjælpe og oplære folk med en anden faglighed. Du har stærke kompetencer inden for Excel og økonomistyringsprogrammer som Kvantum etc. og har god it-forståelse. Du skal endvidere have kompetencer inden for kommunikation, kunne formulere dig præcist og målrettet både mundtligt og skriftligt og kunne formidle din faglighed i øjenhøjde.  
 
Dine opgaver vil være at 
  • være controller på alle økonomiske tal, herunder løn, posteringer, refusion mv.  
  • opstarte og afslutte områdefornyelser i forhold til regnskab og administration  
  • udvikle standardiserede løsninger på det administrative område, herunder regnskaber, afrapportering, puljer, indhentning af refusion mv.  
  • oplære projektchefer, projektledere og administrative medarbejder i de administrative og regnskabsmæssige systemer  
  • fungere som koordinator for de administrative medarbejdere i områdefornyelserne og varetage det administrative netværk på tværs af områdefornyelserne  
  • agere bindeled mellem sekretariaterne og diverse administrative enheder i Teknik- og Miljøforvaltningen og Københavns Kommune generelt 
Vi tilbyder dig 
En arbejdsplads med et tæt og inspirerende samarbejde med erfarne og kompetente kolleger.  
 
Jobbet indeholder også gode muligheder for personlig og faglig udvikling i en dynamisk enhed. Stemningen er præget af en uformel og løsningsorienteret omgangstone, hvor der også er rum til smil og latter i en travl hverdag.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.  
 
Ansættelsen løber fra den 1. maj 2018 eller snarest muligt.  
 
Er du blevet nysgerrig? 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte specialkonsulent Mette Dybkjær på 2033 9650 eller enhedschef Jane Drejer Nielsen på 2630 0375.  
 
Du kan læse mere om Københavns Kommune og Teknik- og Miljøforvaltningen på www.kk.dk og www.tmf.kk.dk 
 
Søg stillingen via nedenstående link senest tirsdag den 27. februar 2018
Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 6. marts 2018.  
 
Om Teknik- og Miljøforvaltningen 
Forvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelsen, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.200 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4 mia. kr.  
  


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:6. februar 2018
Udløbsdato:2. april 2018

ØKONOMICHEF MED POTENTIALE SOM CFO

HØI & THOMASSEN A/S

På vegne af vores kunde søger vi til en nyoprettet stilling en analytisk stærk økonomichef der skal have det overordnede ansvar for virksomhedens regnskabs- og økonomifunktion. Vores kunde er entreprenør og projektudvikler og skaber værdi for bygher...
Indrykket:8. februar 2018
Udløbsdato:15. marts 2018

Erfaren regnskabs- & økonomiansvarlig søges til solid børnetøjsvirksomhed i Vanløse

Proselection

København
Beskrivelse Som regnskabs- & økonomiansvarlig vil du få ansvaret for den samlede økonomifunktion i en dynamisk og veletableret dansk børnetøjsvirksomhed. Du vil få hjælp til bogholderiet af en deltidsmedarbejder 12 timer pr. uge, hvorfor du også sel...
Indrykket:9. februar 2018
Udløbsdato:2. marts 2018

Regional statskonsulent (fødevarer, landbrug og fiskeri), ambassaden Kuala Lumpur

Udenrigsministeriet

København
REGIONAL STATSKONSULENT (FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI) TIL DEN DANSKE AMBASSADE I KUALA LUMPUR (ASEAN-regionen) Har du en stærk faglig indsigt inden for fødevarer, landbrug og fiskeri samt erfaringer fra en politisk ledet organisation? Har du gode...
Indrykket:14. februar 2018
Udløbsdato:1. marts 2018

Finanstilsynet søger medarbejder til enheden med specifik fokus på alternative investeringer

Finanstilsynet

København
De seneste år er interessen for alternative investeringer steget hos de danske pensionsselskaber. Det skyldes blandt andet den lave rente, og at pensionsselskaberne søger at sikre deres kunder det bedst mulige afkast på deres opsparing. Men alternat...