Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Økonomikonsulent til sikker drift og udvikling

I regnskabsafdelingen løser vi klassiske bogførings- og afstemningsopgaver og yder support til organisationen. Samtidig rådgiver og uddanner vi decentrale kolleger for at sikre høj kvalitet i bogføring og økonomistyring. Derudover ønsker vi at være på forkant med at udvikle, automatisere og optimere opgaver til gavn for hele organisationen. Det sker for eksempel ved at minimere brug af kontanter og optimere brugen af digitale redskaber. Vi arbejder også med at automatisere dele af bilagsbehandlingen i organisationen. Inden for de næste år skal vi have udbudt vores koncerns IT-systemer og have implementeret en ny løsning.

Vi har brug for dig til at være en del af vores team. Du skal have lyst til at bidrage til sikker drift, og du skal brænde for - sammen med andre i afdelingen - at skabe nye endnu bedre løsninger til hvordan vi arbejder med opgaverne.

Vi gør os umage for at udvikle og optimere arbejdsgange i respekt for at vi skal have organisationen, kollegaerne og kulturen med. Du skal være klar på at det er en vigtig opgave at levere service til organisationen og at dine opgaver ændrer sig over tid.

Dine opgaver vil til en start blandt andet være at

  • deltage i vedligeholdelse af kommunens kontoplan, oprette kontonumre og vedligeholde strukturen
  • afstemme et antal konti og løse opgaver der har relation til udarbejdelsen af årsregnskabet
  • administrere den økonomiske del af kommunens fonde og legater
  • deltage i supporten af organisationen ved brug af økonomisystemet Prisme
  • udvikle nye og smartere løsninger af opgaver, gerne med brug af digitalisering
  • deltage i projekter og implementering af ny koncernløsning.

Vi forventer, at du
  • har erfaring fra en økonomifunktion, gerne i en politisk ledet organisation - eventuelt med fokus på udvikling
  • er nysgerrig på at kunne finde måder at løse arbejdsopgaverne en tand bedre og dermed skabe mere tid til at løse andre opgaver
  • er servicemindet og lyttende i din tilgang til at løse en opgave, for eksempel ved dialogen med organisationen i supporten
  • er omhyggelig, effektiv og vedholdende - opgaver, der er en del af sikker drift, skal løses på bestemte tidspunkter og en afstemning er en afstemning
  • trives med at have et job, hvor en mindre del af dagen går med faste opgaver og resten af tiden går med at udføre opgaver, som varierer.

Regnskabsafdelingen er en del af Økonomisk Sekretariat, som er en centralt placeret stabsfunktion, der har som sin vigtigste opgave at samle trådene for hele kommunens budget og regnskab. Du vil i høj grad have frihed til selv at planlægge arbejdet. Fokus i opgaverne skifter over tid, hvilket giver dig mulighed for at præge og udvikle dine kompetencer. Din uddannelse er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har mod på opgaverne.

I Regnskabsafdelingen er respekt for hinanden, frihed og ansvar samt trivsel vigtige nøgleord for samarbejdet, og vi glæder os til at få dig med på holdet.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af regnskabsafdelingen Anette Vernegaard Andersen på telefon 99 15 62 30.

Ansøgningsfrist
18. oktober 2020.
Ansættelsessamtaler afholdes 27. oktober 2020. Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst og principperne om lokal løndannelse.
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem.

Skive - det er RENT LIV
I Skive lever vi det aktive liv - ved fjorden, med de gode fødevareoplevelser og den bæredygtige energi. Vi kalder det RENT LIV. Læs mere på kommunens hjemmeside.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.