Økonomikonsulent til Socialområdet i Faxe Kommune

Har du lyst til at arbejde med økonomi i en Kommune? En kommune hvor vi vægter ”Faxe i Fællesskab”, samskabelse og helhedstænkning højt (https://faxeifaellesskab.dk/).

Er du klar til at indgå i et team med kvalificerede medarbejdere, der står overfor en række spændende og udfordrende arbejdsopgaver?

Så vil vi gerne modtage din ansøgning!

Center for Familie, Social og beskæftigelse søger en ambitiøs og samvittighedsfuld økonomikonsulent, der har lyst til at arbejde med økonomiske driftsopgaver og udvikling af økonomistyringen på det specialiserede socialområde i Faxe Kommune.

Centerstaben – Hvem er vi

Stillingen som økonomikonsulent er placeret i centerstaben i Center for Familie, Social og Beskæftigelse, hvor alle de borgere, der har brug for hjælp og støtte inden for beskæftigelses- og det specialiserede socialområde, er tilknyttet.

I Centerstaben er vi 9 engagerede kollegaer med forskellige faglige baggrunde, som vi bringer i spil, når opgaverne kalder på det.

Centerstaben refererer til teamleder og centerchef. Vores hverdag bærer præg af stor variation i opgaverne og vi har mange samarbejdsflader både internt i Faxe Kommune såvel som eksternt til andre kommuner og leverandører.

Centerstaben varetager opgaver indenfor økonomistyring, økonomiske konsulentopgaver i forhold til vores decentrale enheder, politisk betjening, sagsfremstillinger, projektledelse, analyse- og udviklingsopgaver, ledelsesinformation.  

Vi arbejder ud fra devisen ”frihed under ansvar” i et vidensbaseret miljø, hvor viden er noget vi deler. Vi har et kollegialt fællesskab, hvor vi spiller hinanden gode og løfter i flok. Vi lever efter, at det både er sjovt at gå på arbejde samtidig med, at vi leverer resultater af høj faglig kvalitet.  

Vi tilbyder

Som økonomikonsulent får du et stort selvstændigt arbejdsområde, hvor de primære arbejdsopgaver og ansvarsområder bl.a. vil være  

  • Budgetlægning og regnskabsudarbejdelse
  • Løbende økonomistyring og opfølgning samt overblik over forbrug og råderum
  • Udarbejdelse af metoder og modeller for økonomistyring
  • Ledelsesinformation på økonomiområdet
  • Sagsfremstillinger til det politiske niveau
  • Takstberegninger
  • Økonomisk supervision til decentrale ledere
  • Mellemkommunal afregning med andre kommuner

Udover et udfordrende og afvekslende job med mange kontakt- og berøringsflader tilbyder vi en arbejdsplads med engagement, tempo og godt humør.

Om dig 

Du er serviceminded og arbejder selvstændigt. Du er åben og stærkt dialog- og løsningsorienteret. Opgavernes udfordringer kræver, at du især er økonomifagligt velfunderet, struktureret i din arbejdsfacon og kommunikerer klart og præcist også om komplekse problemstillinger. Du forstår at agere i en politisk ledet organisation.

For at lykkes i stillingen vil det være en forudsætning at du har en relevant økonomisk baggrund med erfaring i kommunal økonomi, gerne inden for socialområdet.

Arbejdstiden udgør 37 timer om ugen. Løn efter gældende overenskomst, med mulighed for forhandling efter kvalifikationer.

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakt centerchef Johnny Holst tlf.: 2370 3847 eller teamleder Tove Wibholm tlf.:  2494 7312.

Ansøgning med oplysninger om uddannelse og erfaring, cv samt andre relevante bilag skal vi modtage senest søndag den 5. april 2020.

 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Barselsvikar for sundhedsfaglig rusmiddelkonsulent.

Faxe Kommune

Faxe
Brænder du for sundheds - og socialfaglig behandling på rusmiddelområdet, og er du sygeplejerske med psykiatrisk viden og erfaring? I givet fald kan vi tilbyde et 12 måneders barselsvikariat fra d. 1. juni 2020 til d. 31.maj 2021. Om Rusmiddelcentre...
Indrykket:31. marts 2020

Bogholder/økonomikonsulent

Marjatta Skolehjemmet

Tappernøje
Administrationen på Marjatta søger Bogholder økonomikonsulent37 timer Marjatta er en specialskole og et dag- og døgntilbud for børn, unge og voksne for udviklingshæmmede under Region Sjælland. Aktiviteterne består af et skolehjem, fire voksencentre ...
Indrykket:2. april 2020

Teamleder/konsulent til vores nye kontor i Fredericia

HANDICAPFORMIDLINGEN ApS

Hvalsø
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Vi har en vision om at skabe tryghed og trivsel i borgernes hverdag og hjælpernes arbejdsmiljø, så der bliver mere tid og overskud til det, der er vigtigt for ...
Indrykket:25. marts 2020