Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Økonomikonsulent til Socialområdet i Faxe Kommune

 

 

I Faxe Kommune ønsker vi at opprioritere fokus på styring og økonomi inden for det specialiserede socialområde. Vi søger derfor en kollega, som er klar til at indgå i et team med kvalificerede medarbejdere, der står overfor en række spændende og udfordrende arbejdsopgaver?

Vi søger en medarbejder til en kombineret stilling i Socialcentret og Familie- og Ungeindsatsen. Vi søger en ambitiøs og samvittighedsfuld økonomikonsulent, der har lyst til at arbejde med økonomiske driftsopgaver og udvikling af økonomistyringen på det specialiserede socialområde i Faxe Kommune.

Du vil blive kollega med 6 administrative medarbejdere, og vil skulle have fysisk placering både i Socialcentret og Familie- og Ungeindsatsen.  

Du vil referere direkte til lederen af Familie- og Ungeindsatsen, men vil i det daglige også have et tæt samarbejde med de mange dygtige kolleger i begge centre. Vores hverdag bærer præg af stor variation i opgaverne, og vi har mange samarbejdsflader både internt i Faxe Kommune såvel som eksternt til andre kommuner og leverandører.

Vi arbejder ud fra devisen ”frihed under ansvar” i et vidensbaseret miljø, hvor viden er noget vi deler. Vi har et kollegialt fællesskab, hvor vi spiller hinanden gode og løfter i flok. Vi lever efter, at det både er sjovt at gå på arbejde samtidig med, at vi leverer resultater af høj faglig kvalitet.  

Vi tilbyder

Som økonomikonsulent får du et stort selvstændigt arbejdsområde, hvor de primære arbejdsopgaver og ansvarsområder bl.a. vil være  

  • Budgetlægning og regnskabsudarbejdelse
  • Løbende økonomistyring og opfølgning samt overblik over forbrug og råderum
  • Udarbejdelse af metoder og modeller for økonomistyring
  • Ledelsesinformation på økonomiområdet
  • Takstberegninger
  • Økonomisk supervision til ledere
  • Mellemkommunal afregning med andre kommuner

Udover et udfordrende og afvekslende job med mange kontakt- og berøringsflader tilbyder vi en arbejdsplads med engagement, tempo og godt humør.

Om dig 

Du er serviceminded og arbejder selvstændigt. Du er åben og stærkt dialog- og løsningsorienteret. Opgavernes udfordringer kræver, at du især er økonomifagligt velfunderet, struktureret i din arbejdsfacon og kommunikerer klart og præcist også om komplekse problemstillinger. Du forstår at agere i en politisk ledet organisation.

For at lykkes i stillingen vil det være en forudsætning, at du har en relevant økonomisk baggrund med erfaring i kommunal økonomi, gerne inden for socialområdet.

Arbejdstiden udgør 37 timer om ugen. Løn efter gældende overenskomst, med mulighed for forhandling efter kvalifikationer.

Der er ansættelsessamtale d. 26. november fra kl. 11.00  i Haslev.

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakt centerleder Mike Jepsen på telefon 26 18 28 48 eller centerleder Marianne Kruse på telefon 24 99 14 70.

 

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.