Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Økonomikonsulenter til Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune

Er du skarp til tal og databehandling? Har du lyst til at videreudvikle vores økonomistyring, og kan du lide at vejlede kollegaer om økonomi?  
 
Økonomiforvaltningen koordinerer Københavns Kommunes samlede økonomi og udfører koncernopgaver inden for intern drift, ejendomsvedligehold og nybyggeri. Stillingerne er placeret i koncernenheden Byggeri København (ByK), der har et samlet anlægsbudget på op mod 10 mia. kr.  
 
Om stillingen  
ByK nyder p.t. stor politisk bevågenhed pga. et stort udbygningsbehov og en klar politisk målsætning om lavere byggeomkostninger.
ByK har i 2018 taget et nyt SAP-baseret økonomisystem i brug, som betyder, at Økonomiteamet skal gentænke alle de interne arbejdsgange på økonomiområdet. Endelig har teamet i 2018 stort fokus på at forbedre den økonomiske vejledning af projektledere på byggeprojekterne.   
 
Vi søger minimum to akademiske medarbejdere, der skal 
  • bidrage til videreudvikling af de interne arbejdsgange for økonomistyring med henblik på at opnå sikre data og smidige arbejdsprocesser  
  • vejlede ByK’s byggeprojektledere om økonomiske spørgsmål, herunder især opstilling af budgetter og afrapportering af nøgletal  
  • controlle på projekternes mer-/mindreforbrug, periodiseringer, forsinkelser mv.  
  • gennemføre ad hoc dataindsamling og mindre analyseopgaver på økonomiområdet  
  • medvirke til økonomistyringen på porteføljeniveau for hele ByK, herunder evt. skriftlige afrapporteringsopgaver til koncerndirektionen og det politiske niveau
Økonomistyring er omdrejningspunktet i stillingerne, men de nævnte opgaver vil blive sammensat efter din profil, erfaring og interesser.
Den ene af stillingerne vil være som projektøkonom, hvor hovedopgaven er at være fast sparringspartner for ca. 15 byggeprojektledere i økonomifaglige spørgsmål.
Indholdet af den anden stilling vil afhænge af dine kvalifikationer og erfaringer.
Stillingerne giver gode muligheder for at opnå erfaring med økonomistyring i praksis i en politisk styret organisation – men også for at sætte sit eget præg på de interne processer.  
 
Om teamet og ByK  
Du bliver en del af Økonomiteamet på i alt 10 medarbejdere, men får en bred samarbejdsflade med de øvrige stabsfunktioner og de ca. 45 byggeprojektledere, der har baggrund som arkitekter, ingeniører, konstruktører mv. Du kan desuden se mere på ByK’s hjemmeside: www.byk.kk.dk
 
Om dig  
Du har stor interesse for økonomistyring og kan enten have praktisk erfaring fra en anden offentlig organisation eller være nyuddannet med en akademisk uddannelse inden for økonomi, statskundskab eller lignende. Du kan også have en baggrund med økonomistyring hos en privat virksomhed, gerne en privat bygherre, rådgiver- eller entreprenørvirksomhed. Kendskab til byggeri er dog ikke en forudsætning.
Vi forestiller os herudover, at du
  • arbejder struktureret og kan bevare overblikket over mange opgaver  
  • har øje for detaljen og sikrer dig, at tallene altid stemmer  
  • kan gennemføre beregninger i Excel med stor sikkerhed og er fortrolig med at arbejde i økonomisystemer, gerne med kendskab til SAP  
  • kan formidle økonomifaglige emner til kollegaer med ikke-økonomisk baggrund  
  • får energi af at vejlede og hjælpe kollegaer til bedre at kunne løse egne opgaver  
  • brænder for at forbedre den daglige opgaveløsning, så den bliver effektiv og fjerner unødvendig administration  
  • kan levere inden for dag-til-dag deadlines. 
Vi tilbyder  
Et udviklende job med muligheder for en høj grad af selvstændigt ansvar, som kan bygge videre på eller give stærke økonomistyrings- og generalistkompetencer. Du får også nyttig erfaring med, hvordan man kan få stringente økonomistyringsprocesser ”ud at leve”, så de giver værdi hos kollegaer med andre faglige baggrunde. Endelig er der gode muligheder for sparring blandt dine dygtige kollegaer i teamet.  
 
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat med løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med Københavns Kommune og efter principperne for Ny Løn. Ansættelsen vil være som fuldmægtig eller konsulent alt efter erfaring og kompetencer.  
 
Stillingerne forventes besat pr. 1. juni 2018.
 
Yderligere information
Har du spørgsmål, kan du kontakte teamleder Kasper Wille på 5118 5382 eller økonomi- og sekretariatschef Anders Rasmussen på 2452 8180
 
Søg stillingerne via nedenstående link senest tirsdag den 17. april 2018
Screeningssamtaler forventes afholdt den 20.-23. april og 2. samtaler den 25. april.  
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her