Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Økonomikoordinator


Willis Towers Watson er et af verdens største forsikringsmægler- og konsulenthuse, der rådgiver inden for risikostyring, sikkerhed & forsikringsprogrammer samt Human Capital & Benefits – herunder sundhed og pensionslønninger.

Vi søger nu en barselsvikar til stilling som økonomikoordinator, der kan supportere vores forretningsområde Human Capital & Benefits i den daglige administration og servicering af vores kunder inden for liv- og pensionsforsikring. Jobbet består både af mange forskelligartede opgaver og af faste administrative opgaver, hvor vægten ligger på håndtering af indtægter i forbindelse med etablering af pensionsordninger. Stillingen er til besættelse pr. 1/3 2018 på vores kontor i Aarhus.

Stillingens funktionsområder
Stillingens mest væsentlige funktioner:

  • Registrering af tilgodehavende
  • Bogføring af afregninger
  • Håndtering af rykkerprocedure
  • Dokumenthåndtering
  • Support/dialog internt med kundeteam

  • Din baggrund og kompetencer
    Vi forventer, at du har en finansiel baggrund, eksempelvis som regnskabsuddannet, bankuddannet eller som finansøkonom. Du kan være nyuddannet eller måske har du erfaring fra tilsvarende administrative- og økonomiske funktioner. Det er ingen forudsætning, at du har kendskab til forsikring og pension.

    Desuden forventer vi, at du:
  • har erfaring med Excel (og Microsoft Office generelt),
  • kan overholde deadlines,
  • har en god proces- og it-forståelse samt
  • logisk sans og talforståelse

  • Personlige egenskaber
    Af personlige egenskaber foretrækker vi, at du er:
  • servicemindet og imødekommende,
  • loyal og pligtopfyldende,
  • god til at samarbejde med mange forskellige typer,
  • ansvarsfuld og forstår at arbejde systematisk inden for de foreliggende retningslinjer, og
  • et positivt bidrag til et godt arbejdsmiljø

  • Afdelingens kendetegn
    Vi er et lille team, der arbejder selvstændigt – og kollegialt engagement, samarbejde og teamwork har stor betydning for os.

    Om Willis Towers Watson
    Willis Towers Watson er en førende global konsulent- og mæglervirksomhed, der med 39.000 medarbejdere i mere end 120 lande, leverer markedsledende løsninger indenfor risikostyring, forsikring, Human Capital & Benefits samt talent management. Vi designer og udvikler løsninger til både virksomheder, organisationer og private.

    Vores kunders udgangspunkt i form af ressourcer, aktiver, problemstillinger og muligheder er det faste afsæt for designet af vores løsninger og ydelser, som udvikles til optimalt at understøtte de ønsker til fremtiden, som den enkelte kunde prioriterer. I Danmark står 400 medarbejdere til rådighed fordelt på vores kontorer over hele landet.

    Det tilbyder vi
    Willis Towers Watson tilbyder nogle spændende rammer og et godt arbejdsmiljø med mulighed for løbende udvikling, løn efter kvalifikationer og en omfattende benefit-pakke, herunder en optimal pensionsordning og spændende forebyggende sundhedsordning


    Ikke det rigtige job?

    Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



    Opret jobagent her