ØKONOMIMEDARBEJDER – UNION ENGINEERING A/S
INTERNATIONAL PROJEKTORIENTERET VIRKSOMHED
Vi søger en erfaren og struktureret økonomimedarbejder. Med reference til vores regnskabschef bliver du en del af finance teamet, der består af 4 økonomimedarbejdere. Derudover vil du være i tæt samarbejde med controller teamet, der består af 3 controllere. Jobbet udføres fra hovedkontoret i Fredericia. Stillingen er som udgangspunkt fuldtid, dog kan deltid aftales.
JOBBET
Du kommer til at arbejde med håndtering af daglige bogføringsopgaver. Dine opgaver vil være af både udfordrende såvel som af mere rutinepræget karakter. Du vil få en bred kontaktflade ude omkring i organisationen.
ARBEJDSOPGAVER
• Håndtering af kreditorfakturaer
• Debitorindbetalinger
• Momsafregning herunder eksportmoms og elafgift
• Periodiseringer og afskrivninger
• Betalinger
• Afstemninger i forbindelse med månedsafslutning
• Support til regnskabschefen
• Ad hoc opgaver
DIN BAGGRUND
Vi lægger vægt på, at du er en dygtig økonomaassistent, samt at du har nogle års erfaring indenfor økonomi.
Det er vigtigt, at du er udadvendt med gode samarbejds- og kommunikationsevner. Du er kendetegnet ved at være positiv, initiativrig og service-minded, og du trives med en stor daglig kontaktflade. Du har fokus på detaljer og en struktureret tilgang til opgaverne, hvorved du sikrer en høj kvalitet i dit arbejde. Du kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket i en travl hverdag.
KVALIFIKATIONER
• Erfaring med alle funktioner indenfor økonomi – gerne regnskabsmæssig uddannelse
• Erfaring med Microsoft AX eller lignende er en fordel
• Fortrolig med Microsoft Office pakken, herunder Word og Excel
• Flydende engelsk i skrift og tale er et krav
• Selvstændig, detaljeorienteret og udpræget ordensmenneske
• God til at skabe relationer såvel internt som eksternt
VI TILBYDER
Du tilbydes spændende udfordringer i en dynamisk virksomhed. Vores arbejdsmiljø er travlt, men stadig med plads til humor og hjælpsomhed, og du vil være omgivet af kolleger, der vil støtte dig i din fortsatte faglige og personlige udvikling. Frihed under ansvar, teamånd og god work/life balance fører til den sjoveste arbejdsdag og de bedste resultater. Vi skaber rammerne for såvel faglig som personlig udvikling – til glæde for alle parter.
Vi glæder os til at høre fra dig
Send venligst din ansøgning via www. union.dk/career/vacant-positions. For yderligere information om stillingen, læs mere på www.union.dk, eller kontakt regnskabschef Mette Bille på tlf. 76 20 77 76.
Union Engineering er verdens førende producent af kulsyreanlæg. Kulsyre (CO2) anvendes inden for fødevaresektoren samt industrien og fremstilles ved at raffinere røggas, kemiske processer eller den udvindes fra fermentering. Vi er en meget videntung, markedsorienteret og international virksomhed
Union Engineering er en del af Pentair der beskæftiger ca. 19.000 medarbejdere på verdensplan, fordelt på 7 kontinenter, har over 100 produktions virksomheder og mere end 500 produktlinjer.
UNION ENGINEERING a/s SNAREMOSEVEJ 27 · DK-7000 FREDERICIA · DENMARK. TEL.: +45 76 20 77 00 · EMAIL: UNION@UNION.DK · WWW.UNION.DK