Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Økonomimedarbejder

Ny kollega til økonomistyring på CBS

Økonomisupporten søger en ny kollega til et godt team af medarbejdere, der dagligt understøtter CBS afdelinger i økonomistyring og budgettering.

Stillingens indhold

Du får ansvar for nogle af CBS administrative afdelinger, som du understøtter i det daglige budgetarbejde, kontering og generel økonomisupport.

Dine opgaver vil omfatte:

  • Kvartalsmæssig budgetudarbejdelse og –opfølgning
  • Rapportering til og sparring med budgetansvarlige
  • Håndtering af anlægs- og balancekonti
  • Kontering og momshåndtering af faktura i elektronisk flow (INDFAK)
  • Controlling og sikring af compliance
  • Generel assistance til kolleger i afdelingen og budgetansvarlige i dine afdelinger

Dine kvalifikationer

Du er regnskabs- eller økonomiuddannet og har flere års erfaring med økonomi- og budgetsupport. Du er vant til på daglig basis at arbejde i Excel og er en rutineret bruger af pivot tabeller. Du har endvidere kendskab til brug af balancekonti, periodisering, aktivering af anlæg og budgettering af udviklings- eller bygningsprojekter.

Vores økonomisystem er NAV STAT og vi bruger PowerBI som analyse- og rapporteringsværktøj. Det er derfor en stor fordel, hvis du er fortrolig med disse systemer og evner at omsætte dem til overskuelige og informative rapporter til dine budgetansvarlige.

Du arbejder struktureret og effektivt med et klart fokus på at få opgaverne ekspederet videre og et sikkert øje for, at alt foregår inden for de regelsæt, CBS er underlagt.

Du er fleksibel og samarbejdsorienteret i forhold til dine nærmeste kolleger, CBS ansatte og ledelsen på de områder, du servicerer. Og du trives i en rolle, som rådgiver og sparringspartner, samtidig med du tager ansvar for at kommunikere regler klart.

CBS har mange udenlandske ansatte. Derfor er det en fordel, at du udover dansk, også kommunikerer godt på engelsk.

Hvem er vi

Økonomisupporten er en afdeling med 23 medarbejdere, 3 studentermedhjælpere og en teamchef. Vi har ansvar for den samlede økonomisupport på CBS.

Godt kollegaskab har høj værdi for os og vi værdsætter samarbejde og fælles viden udvikling. I dagligdagen sidder vi tæt på hinanden og tager os tid til intern kommunikation og kollega sparring.

Økonomisupporten er en del af Økonomi & Analyse, som forestår budgettering, løn, økonomistyring, regnskab, undervisningsevaluering samt økonomiske og produktivitetsmæssige analyser af uddannelses- og forskningsaktiviteterne på CBS.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Du ansættes som AC-fuldmægtig eller HK løngruppe 2 eller 3, afhængig af tidligere uddannelse og erfaring. Der vil ved ansættelsen være mulighed for at forhandle personligt tillæg. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt i en fast stilling.

Stillingen er ledig til start 1. februar 2021 eller tidligere.

Yderligere oplysninger

For yderligere information er du velkommen til at kontakt teamchef Kirsten Lange kl.fa@cbs.dk eller tlf. 2875 5662.

Samtaler forventes afholdt i uge 49-50.

Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning sammen med eksamenspapirer og CV.

Ansøgningsfrist: 23-11-2020

Søg online

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.