Brænder du for økonomifunktionen, og savner du en sjov, anderledes og udviklende hverdag sammen med en masse dygtige kollegaer? Så er stilling som konsulent hos ECIT lige dig.
I ECIT bliver du en del af en hurtigvoksende virksomhed, der varetager hele eller dele af økonomifunktionen for mange spændende virksomheder, heriblandt NoHo (Cocks’n Cows etc.), Wolt, SAM Productions (producerer film og TV for bl.a. Netflix og DR med eksempelvis Borgen 2022) og mange andre – læs mere på www.ecit.dk.
Vi bruger moderne og effektiv teknologi til at effektivisere arbejdsgange, benytter os af de nyeste økonomisystemer (MS Dynamics 365 Business Central, e-conomic m.fl.) og fastlægger arbejdsopgaverne, så de understøtter vores kunders fortsatte vækst og udvikling. Vi anser os selv som en del af vores kunders virksomhed, så vi aldrig bliver fremmede outsourcing konsulenter.
En varieret hverdag med udfordrende opgaver
Du indgår i et mindre team på 5-7 kollegaer hvor du får en selvstændig stilling med en dynamisk hverdag med forskelligartede opgaver. Du får dels får ansvar for egne kunder og dels indgår i et team med andre om opgaveløsningen på større kunder. Her hjælper du med alle aspekter af økonomifunktionen. Du arbejder med udgangspunkt på vores kontor, men vil lejlighedsvis også være ude hos vores kunder i Storkøbenhavn.
Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.:
- Kreditorstyring – fra scanning, godkendelse til betaling i bank
- Debitorstyring – registrering indbetaling, rykkerkørsel
- Afregning moms, afgifter m.v.
- Kontakt til kunder, kundens medarbejdere og ad hoc assistance til disse
- Klargøring til månedsluk ud fra tjekliste
- Samarbejde med øvrige teammedlemmer om optimering og udvikling af arbejdsgange og systemer
Selvstændigt drive og engagement Vi forventer du er en erfaren analytisk og selvkørende person, som tager naturligt ejerskab over dine arbejdsopgaver. Du arbejder systematisk og detaljeorienteret samtidigt med at du er hjælpsom og serviceminded overfor vores kunder.
Derudover forventer vi, at du:
- har en selvstændig, struktureret og effektiv opgavetilgang
- har en relevant økonomiuddannelse kombineret med erfaring enten indenfor konsulent/revision eller regnskabsafdelingen i en større virksomhed.
- er hjemmevant i de danske bogføringskrav og momsregler
- er forandringsvillig og teamplayer
ECIT ECIT er en del af ECIT koncernen med mere end 1500 medarbejdere og en omsætning på 2 mia. NOK på det nordiske marked. I vores lokale afdeling får du 75 erfarne og kompetente kollegaer som spænder fra regnskabs- og lønkonsulenter, over rådgivning til udvikling af IT-systemer. Vi prioriterer et godt fællesskab og deling af viden samt lægger vægt på at hjælpe og sparre med hinanden, så vi sammen sikrer udviklingen af de mest kompetente og effektive løsninger for fremtidens økonomifunktioner.
Muligheder og vilkår Der er tale om en fuldtidsstilling med mulighed for fleksible mødetider. Arbejdet udføres primært fra vores kontor i Herlev med attraktive faciliteter (personalelounge, frokostordning m.v.). Du får spændende udfordringer med gode muligheder for at vokse med virksomheden og opgaverne. Ansættelsesvilkår forhandles på et attraktivt niveau og omfatter frokostordning, pension, personaleforening og sundhedsforsikring.
Ansøgning og kontakt Send venligst din ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket, men hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsansvarlig Henrik Bruun på hbr@ecitservices.dk. Bemærk i den forbindelse at vi ikke modtager ansøgninger via vores mailadresse.