Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Økonomimedarbejder til Koncernregnskab

Koncernregnskab i Region Hovedstaden søger en erfaren økonomimedarbejder til en sektion, der løser mange forskellige regnskabsopgaver for hospitaler, virksomheder og koncerncentre i Region Hovedstaden.  
 
Din rolle  
Dit ansvar bliver blandt andet afstemning af balancekonti, udbetaling af honorarer og udlæg, samt bogføring af eksempelvis omposteringer og kasserapporter. Derudover bidrager du til at ensrette og udvikle processer og interne arbejdsgange. 
 
Dine konkrete arbejdsopgaver inkluderer at: 

  • deltage i afdelingens driftsopgaver 
  • have ansvaret for at afstemme en række balancekonti, blandt andet bankkonti 
  • bidrage til den kontinuerlige udvikling af processerne, så kvalitet og effektivitet sikres 
  • have kontakt til samarbejdspartnere internt og eksternt 
Om dig 
Det er vigtigt, at du har en god forståelse for komplekse processer, det interne kontrolmiljø samt evnen til at målrette din mundtlige og skriftlige formidling af opgaver, og processer til vores samarbejdspartnere.  
 
Du har noget at tilbyde fagligt, og du er indstillet på at dele det med teamet. 
 
Vi forventer, at du har: 
  • en relevant faglig regnskabsuddannelse og flere års erfaring 
  • erfaring med bogføring og afstemning af balancekonti 
  • viljen til at gå forrest, når det kræves 
  • erfaring med regnskabs- og økonomisystemer, gerne SAP 
Som person er du fleksibel og struktureret samt klar til at yde en ekstra indsats, når det er nødvendigt.  
Du udfører opgaven effektivt, og går aldrig på kompromis med kvaliteten i din opgaveløsning.  
 
Vi tilbyder 
Som en del af stillingen vil du blive introduceret til dine kollegaers arbejdsopgaver.  
Vi vægter tværfagligt samarbejde højt, og vi mener, at vi har en arbejdsplads med højt til loftet og god stemning.  
 
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle, der kan se sig i stillingen til at søge. 
 
Du bliver en del af en travl og dynamisk enhed på 21 medarbejdere, hvor der er mulighed for at præge jobfunktionen og dagligdagen.  
 
Vi er en arbejdsplads med fokus på arbejdsmiljø og en god balance mellem arbejde og fritid.  
 
Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer til besættelse pr. 1. april 2018. 
 
Koncernregnskab har til huse på Rigshospitalet Glostrup på Nordre Ringvej 57, 2600 Glostrup.
 
Øvrige løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. 
 
Ansøgningsprocedure  
Send ansøgning, CV samt relevante dokumenter til os via nedenstående link. 
 
Der er ansøgningsfrist fredag den 23. februar 2017. 
 
Yderligere oplysninger 
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Peter Kronow tlf. 20 36 83 05.  
 
Om os 
Koncernregnskab beskæftiger ca. 130 medarbejdere. 
Udover sektionen Finans, Registrering består enheden af yderligere 6 sektioner, som er specialister inden for hver deres område af økonomi og regnskabsopgaver.  


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her