Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Økonomimedarbejder til TRY and HIRE stilling

Jobbet

Ansættelsen er et Try and Hire forløb, hvor du først ansættes som vikar de første tre måneder, og herefter har mulighed for at overgå til en fastansættelse.

Du skal have et godt kendskab til grundlæggende bogholderi og samtidig have lyst til at styrke økonomifunktionen i en af Danmarks største strategiske design virksomheder.

Du vil indgå i vores økonomi- og administrationsafdeling, som sikrer den daglige drift af 1508. I stillingen vil du referere til økonomichefen.

Som økonomimedarbejder får du en bred kontaktflade i en kreativ og dynamisk virksomhed.

Dine arbejdsopgaver vil bestå af:

  • Bogføring og afstemning af likvide beholdninger
  • Modtagelse, kontrol, kontering og bogføring af debitor, kreditor og finansbilag
  • Bogføring, kontrol og afstemning af udlæg samt konti
  • Bogføring og kontrol af omkostninger, periodiseringer og afskrivninger
  • Momskontrol, afstemning og sandsynliggørelse
  • Kontrol, håndtering og afstemning af anlægskartotek
  • Medvirken til månedsrapportering og årsregnskab
  • Bogføring og afstemning af igangværende arbejder, serviceaftaler, klippekort og andre periodeafgrænsningsposter
  • Håndtering af bogføring i flere selskaber
  • Ad hoc opgaver inden for økonomi og administration

På sigt vil du kunne få mulighed for at medvirke til udvikling af økonomi- og projektstyringsværktøjer. Herunder optimering af processer fx; idriftsættelse af leverandørhåndteringssystem, udlægssystem, således at bogholderiet bliver fuldt digitalt.

Din profil

Du har styr på grundlæggende bogholderi. Det er vigtigt, at du kan have flere opgaver på dit bord, samtidig med at du overholder faste deadlines.

Du er en initiativrig person, som kan arbejde selvstændigt, men også fungere i et team, hvor vi løser opgaverne sammen. Vi forventer, at du er ansvarsfuld og følger dine arbejdsopgaver helt til dørs.

Du har et godt kendskab til Office-pakken, specielt Excel. Du kender til pivottabeller og lignende funktioner - og du elsker tal! Hvis du kan lide at nørkle med rapporter, er det et plus. Virksomheden bruger regnskabssystemet e-conomic, og det er derfor en fordel, hvis du har kendskab til dette.

Du har som minimum tre års erhvervserfaring inden for økonomi og regnskab. Du kan evt. have opbygget denne erfaring ved siden af dit studie, hvor du har fået et dybdegående kendskab til bogholderi og har styr på debit/kredit. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra konsulentbranchen/kreativt miljø og kender til de arbejdsopgaver, der kendetegner disse brancher. Dertil skal du kunne agere omstillingsparat og fleksibelt. Kulturen hos 1508 er kendetegnet ved et godt socialt sammenhold og et uformelt arbejdsmiljø.

Arbejdstid og løn

Arbejdstiden aftales med nærmeste leder og ligger primært i tidsrummet kl. 09.00 – 17.00. Stillingen er en fuldtidsstilling, arbejdstiden er hverdage kl. 9:00-17:00.

Løn er efter aftale.

Søg jobbet

Da vi ønsker at ansætte en medarbejder hurtigst muligt, vil vi løbende afholde samtaler. Moment varetager ansættelsesprocessen, hvorfor al henvendelse omkring stillingen bedes rettet til os.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her