Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Økonomimedarbejder/controller til projektøkonomistyring (genopslag)

Er du imødekommende, ansvarsbevidst og serviceminded? Og er du god til alt fra budgetlægning til regnskabsføring og -aflæggelse? Så er det måske dig, vi søger til en stilling som økonomimedarbejder/controller på Dansk Institut for International Studier (DIIS).

Jobbet

DIIS er en internationalt anerkendt forskningsinstitution med fokus på internationale forhold. Vi tilbyder en afvekslende controllerstilling på en spændende arbejdsplads i et dynamisk, internationalt miljø. Stillingen er tilknyttet Økonomiteamet, som er en del af Administrationsafdelingen. Du vil sammen med teamets øvrige controllere håndtere en del af DIIS’ omfattende portefølje af projekter fra indledende budgetlægning over løbende opfølgning til endelig regnskabsaflæggelse.

Arbejdsopgaverne forventes bl.a. at bestå af:

  • Projektadministration i samarbejde med interne bevillingshavere
  • Budgetudarbejdelse og -opfølgning, inkl. prognoser
  • Regnskabsføring via Navision (Stat), IndFak og RejsUd
  • Økonomirapportering via LDV og Excel
  • Økonomisk og administrativ rådgivning af forskere, både mundtligt og på skrift
  • Ændringer af og opfølgning på projekter i dialog med bevillingsgivere og partnere, herunder om revision og partnerbudgetter og -regnskaber
  • Fakturering og regnskabsaflæggelse til bevillingsgivere
  • Udarbejdelse af kontrakter til samarbejdspartnere
  • Lønbudgetopfølgning på projektansatte
Din profil

I Økonomiteamet lægger vi vægt på, at vores kollegaer og øvrige samarbejdspartnere bliver mødt med en positiv, hjælpsom og professionel indstilling. Vi drager omsorg for hinanden og medvirker til den gode stemning på institutionen. Opgaverne løses i tæt samarbejde med kollegerne i Økonomiteamet og de øvrige medarbejdere på DIIS. Du skal derfor være indstillet på at udføre dialogbaseret opfølgning på dine opgaver.

Vi forventer, at du er opsøgende og løbende sikrer den bedst mulige servicering af de kolleger, som du er controller for. Du udviser engagement og motivation både fagligt og socialt, og du arbejder struktureret og sikrer overholdelse af deadlines. Du vægter samarbejde højt, samtidig med at du tager selvstændigt ansvar i opgaveløsningen.

Vi forventer, at du har erfaring med:

  • Projektøkonomi – helst fra en statslig institution
  • Navision (Stat)
  • Excel
Det vil være en yderligere fordel, hvis du har:

  • En uddannelse med specialisering i økonomi
  • Erfaring fra en økonomienhed på en forskningsinstitution
  • Erfaring med EU’s Horizon 2020-projekter og/eller FFU-projekter, herunder kommunikation med donorer og partnerinstitutioner
  • Erfaring med nationale forskningsråd og private fonde
  • Erfaring med formidling af økonomitekniske problemstillinger til andre medarbejdergrupper
  • Kendskab til momsregler for statslige institutioner
DIIS er en tosproget arbejdsplads med mange eksterne samarbejdspartnere i ind- og udland, og det er derfor nødvendigt, at du taler og skriver både dansk og engelsk i arbejdssammenhæng.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen, uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er ledig til besættelse snarest muligt. Der er tale om en fast stilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen – hvis den rette ansøger foretrækker en deltidsstilling, kan dette også komme på tale med min. 30 timer om ugen. Vi lægger vægt på, at der generelt skal være god sammenhæng mellem arbejde og fritid og tilbyder derfor fleksibel arbejdstid.

Ansættelse sker i henhold til relevant overenskomst mellem Staten og den forhandlingsberettigede organisation. Herudover kan der være mulighed for at forhandle et kvalifikationstillæg afhængigt af din erfaring og kompetencer.

Ansøgning

Deadline for ansøgningen er den 18. oktober 2020. Stillingen kan kun søges gennem vores e-rekrutteringssystem.

For at din ansøgning kan tages i betragtning, skal følgende dokumenter uploades i systemet inden deadline:

  1. Ansøgning
  2. CV
  3. Relevante eksamensbeviser
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til teamleder Mette Koch på tlf. 3269 8743 eller mek@diis.dk.

Spørgsmål om ansøgningsprocessen, løn samt øvrige ansættelsesvilkår kan rettes til hr@diis.dk.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.