Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Økonomisk konsulent til Center for Børn og Skole

Hos Center for Børn og Skole søger vi en økonomisk konsulent med tiltrædelse snarest muligt eller senest 1. oktober 2020.

Hvem er vi?
Børn og Skole er Frederikssund Kommunes største Center placeret på rådhuset i Frederikssund. Centret er et tværfagligt miljø bestående af konsulenter, Logopæder, psykologer, Ergo- fysioterapeuter, administrative medarbejdere, SSP og ledere. Centeret betjener og understøtter kommunens skoler, dagtilbud og klubber.

Center for Børn og Skole ledes af Børne- og Skolechefen i samarbejde med en afdelingsleder og en teamleder. Du vil få reference til Børne- og Skolechefen. Du får et tæt samarbejde med de øvrige medarbejder i centeret, områdelederne på dagtilbudsområdet, klublederne, skolelederne og de administrative ledere på skolerne.

Dine opgaver
Som økonomisk konsulent vil du have en afgørende rolle i centeret, med mange kontaktflader både i forhold til centerets øvrige medarbejdere og kommunens centrale funktioner. Det betyder, at stillingen er meget alsidig - du vil arbejde med hele styringskæden, fra registrering af forventede udgifter til budgetopfølgning og økonomiske analyser til ledelse og politisk niveau. Du får dermed en central rolle i forhold til arbejdet med økonomistyring og skal både mestre en meget nær opfølgning i forhold til konkret økonomisk aktivitet og udarbejde datainformeret ledelsesinformation.

Dine opgaver vil blandt andet bestå i

  • udarbejdelse af budgetopfølgning og løbende opfølgning, især på specialskoleområdet
  • indrapporteringer til Danmarks Statistik
  • budgetanalyser og formidling af resultater til ledelse og medarbejdere
  • rådgivning og sparring med centerets ledere
  • udarbejdelse af økonomisk ledelsesinformation
  • budgetopfølgning igennem blandt andet Calibra og KMD OPUS
  • at forhandle konktrakter med specialiserede tilbud
  • at varetage trivsels- og forældretilfredshedsundersøgelser samt kvalitetsrapporter på dagtilbuds-, klub- og skoleområdet
  • at lede og facilitere forum for økonomi og administration på skoleområdet
  • at være tæt samarbejdspartner med den centrale budgetafdeling i Frederikssund Kommune.

Listen er ikke udtømmende. Du kommer til at indgå i en lille stabsfunktion, hvor du også selv kan være med til at sætte præg på stillingen.

Hvem er du?
Som økonomisk konsulent er du uddannet økonom. Du skal have erfaring med områderne.

Vi forventer, at du
  • er i besiddelse af et stort overblik og en rolig hånd
  • vil dele ud af din faglighed og har mod på en stor kontaktflade til ledere og medarbejdere med mange forskellige baggrunde
  • har erfaring med en del af opgaverne og mod på at lære resten
  • er serviceminded og har et ”hjælpsomheds-gen”, også når der er travlt
  • har en uddannelses- og/eller arbejdsbaggrund inden for økonomi og gerne kendskab til det børne- og skoleområdet samt det specialiserede område.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt og med tiltrædelse senest 1. oktober 2020. Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.
Center for Børn og Skole har indført røgfri arbejdstid.

Vil du vide mere?
Har du brug for yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Børne- og Skolechef Paw Holze Nielsen på 23 29 27 24.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Frist
16. august.

Ansættelsesforhold
Fuld tid.

Tiltrædelse
1. oktober 2020.

Kontakt
Paw Holze Nielsen på 23 29 27 24.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.