Dronningborg Plejecenter søger en social- og sundhedshjælper til dagvagt.
Har du lyst til at arbejde som fast dagvagt?
Kan du indgå i en dynamisk, engageret og nysgerrig personalegruppe, hvor medindflydelse og medbestemmelse vægtes højt, og hvor faglig udvikling har stort fokus, så er det måske dig, vi søger.
Vi har en ledig dagvagtsstilling på 32-34 timer ugentligt. Arbejdstiden er primært med 6 eller 8 timers vagter og vagt hver 3. weekend.
Dronningborg Plejecenter ligger naturskønt med direkte adgang til grønne områder. Det er planlagt, at vores plejecenter skal flytte til nye omgivelser i 2024. Placeringen bliver ca. 1 km. fra den nuværende.
Dronningborg Plejecenter har 21 plejeboliger. Derudover er der tilknyttet 15 handicapvenlige boliger til centeret.
- Vi har en bred vifte af velkvalificerede medarbejdere, som sørger for den bedst mulige pleje og trivsel ved at følge nogle af Randers Kommunes værdier som ordentlighed, ligeværdighed, forskellighed, udvikling, frihed og åbenhed. Dronningborg Plejecenter er et godt sted at være både som borger og som medarbejder.
- Vi lægger meget vægt på kvalitet i den service, vi tilbyder borgerne. Det er også vigtigt for os, at alle mødes med respekt, omsorg, ligeværdighed og forståelse.
- Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tankegang.
- Her er et godt arbejdsmiljø og høj trivsel.
- Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med centerterapeut, centersygeplejerske og leder.
Vi tilbyder- En arbejdsplads, hvor der er kort vej fra beslutning til handling, og hvor der er en klar ambition om at sætte høj standard for fagligheden.
- En levende arbejdsplads præget af en uformel omgangstone med en synlig ledelse.
- En arbejdsplads med kollegial sparring og vidensdeling.
- Introduktion og oplæring efter et individuelt behov.
Vi forventer- At du er engageret og ansvarlig.
- At du har gode samarbejdsevner og medvirker til god dialog og godt arbejdsmiljø.
- At du er åben og omstillingsparat og kan lide en udfordrende og spændende arbejdsdag.
Kan
du se mulighederne, så kan
vi tilbyde mulighed for at udvikle din basiskompetence og selvstændighed.
Din profil, du- er uddannet social- og sundhedshjælper og har lyst til at være en del af et dagvagtteam på Dronningborg Plejecenter.
- er fleksibel, faglig dygtig, initiativrig, handlekraftig, nytænkende og lyttende. Du giver samtidig din mening til kende.
- arbejder struktureret og formår at have ”mange bolde i luften”. Du kan prioritere og holde hovedet koldt, når det går stærkt.
- føler ansvar for, at vores fælles opgaver bliver prioriteret og løst.
- sætter den enkelte borger i centrum i tale og handling.
- er opsøgende og har positiv energi.
Ansættelsesforhold:Løn i henhold til gældende overenskomst på området.
Ansøgningsfrist 26. april 2021.
Tiltrædelse 1. juni 2021 eller hurtigst muligt.
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte centerleder Jannie Maybritt Juul på tlf. nr. 24 76 17 71.
AnsættelsesforholdDeltidsstilling, fastansættelse.
Tiltrædelse1. juni 2021 eller hurtigst muligt
Ansøgningsfrist26-04-2021 23:59
Virksomhedens oplysningerOmr NORD Dronningborg dag
KontaktpersonJannie Maybritt Juul, Tlf. 24 76 17 71