Område SYD - Frivilligkoordinator til Hospice Randers

Hos os kan du, sammen med personale og frivillige være med til at gøre en stor forskel for uhelbredeligt syge og deres pårørende i en svær tid. Her er der tid til nærvær og omsorg. Som frivilligkoordinator får du mulighed for at sætte dig selv, din erfaring og faglighed i spil og derigennem understøtte frivilligindsatsen og fremme livskvaliteten hos beboerne.

Lidt om os
Hospice Randers er beliggende i hjertet af Randers by på Områdecenter Lindevænget. Vi har 7 hospice pladser og ca. 100 beboere om året. Vi tilbyder indlæggelse ved livets afslutning eller som symptomlindrende ophold af ca. 2-3 ugers varighed. Vi arbejder i et tværfagligt samarbejde med vores præst, fysioterapeut, musikterapeut, Enheden for Lindrende Behandling på Regionshospitalet Randers og de praktiserende læger. Disse funktioner og fagligheder understøttes af et korps af frivillige, frivilligkoordinatoren og vores støtteforening. Vores fokus er, at borgerne får en faglig, individuel og kompetent pleje og omsorg i deres sidste tid.

Om jobbet
Som frivilligkoordinator på Hospice Randers indgår du i et tværfagligt samarbejde, hvor vi sammen støtter beboerne i at videreføre det liv, vaner og interesser, som de ønsker og magter. Vi giver mennesker med livstruende sygdomme lindrende behandling og pleje, hvor nærvær og mulighed for livsudfoldelse er i fokus. Der er fokus på livskvalitet, nærvær og omsorg som de primære livsværdier. Du har desuden et tæt samarbejde med støtteforeningen, som også finansierer de frivilliges aktiviteter.

Der er ca. 30 frivillige på Hospice Randers der supplerer plejepersonalets indsats overfor beboere og beboernes pårørende. De frivillige løser mindre opgaver af omsorgsmæssig og praktisk karakter, og skaber en personlig, medmenneskelig og ligeværdig relation til beboere og deres pårørende. De frivillige optræder primært som vært i dagligstuen. De frivillige er ikke en del af sygeplejen.

Vi søger dig, som med udgangspunkt i det værdifulde og allerede eksisterende frivillighedsarbejde, kan styrke og koordinere frivilligheden på Hospice, hvor vi sammen skaber de bedste rammer. Du vil få mulighed for at gøre en forskel og selv præge dine arbejdsopgaver.

Som frivillig koordinator vil du have følgende opgaver

  • Samarbejde med leder, medarbejdere og støtteforening på Hospice Randers om udvikling og tilrettelæggelse af de frivilliges indsats.
  • Koordinere den daglige frivillig indsats.
  • Bindeled mellem de frivillige og det faste personale.
  • Vejlede, støtte, opmuntre og supervisere de frivillige.
  • Iværksætte sociale arrangementer for de frivillige.
  • Stå for foredrag og undervisning af relevante grupper f.eks. frivillige eller andre der er interesseret i at høre om frivillig arbejdet på Hospice.
  • Rekruttering af frivillige.
  • Søge donationer i samarbejde med støtteforeningen.

En konkret opgave i den første tid vil være, at stå for at få de frivillige tilbage, når COVID-19-tallene er faldende. Du får fast arbejdsplads på Hospice Randers, men må forvente, at enkelte opgaver foregår uden for Hospice. Arbejdstiden er ca. 15 timer/ugen med fleksibelt fremmøde – primært eftermiddag og aften.

Vi søger derfor dig, som
  • har en mellemlang videregående uddannelse, gerne med humanistisk, pædagogisk eller social- og sundhedsfaglig baggrund
  • har erfaring med at arbejde med frivillige og indsigt i frivilligt socialt arbejde – måske du i den forbindelse har været coach eller supervisor
  • med din positive energi, udadvendthed og imødekommenhed skaber god kontakt og relation til andre
  • har flair for at formidle information – både skriftligt og mundtligt
  • kan håndtere og løse konflikter
  • har kendskab til at arbejde med mennesker i sorg og krise
  • har benene solidt plantet på jorden og kan lægge realistiske mål og planer for arbejdet med de frivillige – og gennemføre disse
  • motiveres af tværfagligt samarbejde med de mange samarbejdspartnere, som er på Hospice Randers.

Forventninger til din person
  • Vi forventer en person, som med sit personlige engagement er synlig, er visionær og har en positiv energi, udadvendt og god til at skabe kontakt til andre mennesker.
  • Vi forventer, at du på realistisk og jordnær vis kan udvikle mål og planer for arbejdet med de frivillige, og kan gennemføre disse.
  • At du kan arbejde tværfagligt med de mange samarbejdspartnere på Hospice Randers.
  • Du står for at få de frivillige tilbage, når Covid-tallene er faldende.

Information
De beskrevne arbejdsopgaver har i dag et omfang på ca. 15 timer pr uge, med fleksibelt fremmøde. Der kan være møder om eftermiddage og aftener.
Lønrammen ligger på 150.000 kr.
Frivilligkoordinatorens arbejdsplads er på Hospice Randers, Vestergade 62, 8900 Randers C, plan 600 med eget kontor.
Informationsmøde:
Den 14. januar 2021 kl. 15 på Hospice Randers. Af COVID-19-hensyn bedes du tilmelde dig informationsmødet ved at skrive en mail til hospiceranders@randers.dk

Frist
Ansøgningsfrist til stillingen er 20. januar 2021.
Ansættelsessamtaler afholdes 25. januar 2021.
Forventet opstart 1. marts 2021.

Yderligere informationer
Information om stillingen kan fås hos daglig leder Anna-Birgitte Gamtofte, telefon 89 15 80 50 eller sygepleje leder Anette Have, telefon 89 15 27 06 og på www.hospiceranders.dk

Ansættelsesforhold
Fastansættelse. 15 timer ugentligt.

Tiltrædelse
01-03-2021

Ansøgningsfrist
20-01-2021 23:59

Virksomhedens oplysninger
Område SYD Hospice Randers

Kontaktperson
Anette Have
29 37 21 19

 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.