Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Område Viby-Højbjerg søger 2 sosu-hjælpere til Hjemmeplejen Viby-Højbjerg


Om jobbet
Brænder du for at arbejde i borgerens eget hjem og trives du med en afvekslende hverdag, hvor ikke to dage er ens? Så er det måske dig vi søger til vores aftenvagtsteam i Område Viby-Højbjerg.

Vi søger derfor to dygtig og engageret social og sundhedshjælpere, der kan planlægge og udføre pleje og praktisk hjælp, så borgeren kan genskabe sit funktionsniveau og et meningsfuldt hverdagsliv. Du skal kunne følge op på borgerens brug af hjælpemidler. Endvidere kunne arbejde med komplekse problemstillinger og udføre delegerede sundhedsfaglige opgaver i et borgerforløb.

Vi arbejder med en sammenhængende og rehabiliterende tilgang til borgeren, hvor indsatsen foregår i tæt dialog med borgeren og pårørende omkring de gode løsninger.

I Aarhus Kommune arbejder vi med forløbsmodellen samt i Sundhed og Omsorg med strategien i de fem ledetråde, som er den vej vi går sammen i Kærlig Kommune.

Du kan forvente fortrinsvis at arbejde i aftenvagt, men blandede vagter kan forekomme. Vagterne vil på sigt dække over 7 timer pr. dag. Stillingen indebærer vagt hver anden weekend.


Din profil
Vi søger en kollega, der kan genkende sig selv i nedenstående:

  • Du er uddannet social og sundhedshjælper
  • Du har et positivt menneskesyn og en varm og tillidsfuld personlighed
  • Du har en åben og lyttende dialog i samarbejdet med den enkelte borger og dennes pårørende
  • Du er stabil, fleksibel og loyal
  • Du er en kollega, som betragter udvikling og inddragelse som afgørende for at opnå høj faglig kvalitet
  • Du er engageret og modtagelig for nye opgaver og muligheder
  • Du er i stand til at planlægge, koordinere og prioritere arbejdet med afsæt i borgerens mål
  • Du kan dokumentere og sikre sammenhæng i borgerjournalen
  • Du kan være med til at løfte fagligheden i vores team som sparringspartner for dine kollegaer
  • Du tilbyder hjælp til dine kolleger, men efterspørger også hjælp, når du har behov for det
  • Du har kørekort

Derfor skal du vælge os
  • En arbejdsplads med højt til loftet
  • En arbejdsplads i konstant udvikling og med fokus på god trivsel
  • Et spændende job med mange udfordringer
  • En engageret, selvstændig og fleksibel personalegruppe og gode kolleger
  • En god introduktion til arbejdet i Aftenteamet
  • Relevante kurser

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. marts 2018 eller snarest.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst som sosu-hjælper.


Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.


Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Leder Jette Mikkelsen på tlf. 5157 5206 eller mail jmi@aarhus.dk.


Ansøgning
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 15. februar 2018.


Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 23. februar 2018.


I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.


Om os
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Hvis du vil vide mere om Sundhed og Omsorg, opfordrer vi dig til at gennemgå online mini-kurset Velkommen Ombord på Aarhus Kommunes Kursusportal. Kurset er lavet til nye medarbejdere og præsenterer dig for vores organisation, strategi og centrale temaer. Bliver du inviteret til samtale, forventer vi, at du som en del af din forberedelse har gennemført kurset. Kurset tager cirka en halv time. For at kunne tilmelde dig og gennemgå kurset skal du oprette dig som bruger af Kursusportalen med dit cpr-nummer. Du finder Kursusportalen på https://aak.plan2learn.dk/

Hvis du har problemer med at oprette dig, kan du hente hjælp i vejledningen http://www.sundhedogomsorg.dk/~/media/Subsites/Sundhed-og-Omsorg/Dokumenter/Vaerktoejer/Kursusportalen/Opret-dig-som-ny-bruger-paa-Kursusportalen---Borgeradgang.pdf

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.




Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her