Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Område Viby-Højbjerg søger leder til Hjemmeplejen Viby


Om jobbet
Leder med øje for drift, hjertet på rette sted, ben i næsen samt brede skuldre søges til Hjemmeplejen Viby-Højbjerg

Vi er tre erfarne ledere, der søger efter en fjerde kollega. Vi vil have det til at lykkes i fællesskab. Derfor deler vi kontor to og to, og bruger hinanden som sparringspartnere. Vi tager over for hinanden på arbejdsopgaver, og er positivt nysgerrige på hinandens felt.

Jobbet som leder i hjemmeplejen er afvekslende, og to dage er sjældent ens. Vi har stor frihed til selv at udfylde rammerne. Vi sætter borgeren i centrum, og arbejder kontinuerligt på at udvikle hjemmeplejen i takt med behovet i det nære sundhedsvæsen. Tør du tænke utraditionelt for at nå i mål, hilser vi meget gerne nye ideer velkomne. Hvis du kan nikke genkendende til denne retning, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning.

Hjemmeplejen i Område Viby-Højbjerg består af to store hjemmeplejeteams, som hver ledes af to ledere. Sammen har I ansvaret for drift, personaleledelse, arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel, kvalitet, borger-sikkerhed samt økonomi i jeres team. Teamet du bliver en del af, består af ca. 80 medarbejdere, hvoraf den største personalegruppe er social- og sundhedshjælpere. Derudover består teamet af social- og sundhedsassistenter, 2 ressourcekoordinatorer der varetager disponering, ½ vagtplanlægger samt 1 sygeplejerske og 1 ergoterapeut, der varetager kompetenceudvikling i hjælper- og assistentgruppen. Du leder således et tværfagligt team, og får det direkte personaleansvar for halvdelen af medarbejderne i teamet.

Teamet leverer pleje og praktisk hjælp til ca. 360 borgere. Vi arbejder ud fra en borgerforløbstænkning, hvor vi tilbyder træning eller rehabilitering før personlig pleje. Vi er i fuld gang med at implementere denne tænkning. Samtidig har vi fået et nyt journalsystem i efteråret, som kræver en særlig indsats lige nu.


Din profil
Om du kommer fra en lignende stilling eller med et helt andet afsæt i bagagen, er ikke så væsentligt.

Derimod er det vigtigt, at du:

  • Har erfaring som leder, gerne fra primærsektoren samt sundhedsfaglig baggrund
  • Er et rummeligt og robust menneske, som udstikker klare retningslinjer og står fast i turbulente perioder
  • Kan lede, støtte og udvikle mennesker - både de der hviler i deres faglighed, og dem som har brug for en særlig støtte
  • Trives med en meget stor berøringsflade – og ser pårørende som vigtige medspillere
  • Sætter borgeren i centrum – men også ved at ikke alt er muligt inden for de økonomiske rammer og er i stand til at prioritere og træffe de svære beslutninger
  • Er i stand til at arbejde struktureret med mål og økonomistyring og motiveres af at få enderne til at nå sammen

Derfor skal du vælge os
  • Vi er en dynamisk ledergruppe, der hjælper og tager over for hinanden. Vi vil lykkes i fællesskab
  • Vi tilbyder et afvekslende, men også krævende lederjob, hvor to dage sjældent er ens, og med stor frihed til selv at udfylde rammerne
  • Tør du tænke utraditionelt for at nå i mål, hilser vi også meget gerne nye ideer velkomne
 Sundhed og Omsorg står nemlig aldrig stille, og hele vores omdrejningspunkt er Kærlig Kommune http://www.aarhus.dk/kaerligkommune og et erklæret mål om, at ældre borgere ikke bare skal parkeres, men skal mærke, at de lever.


Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. april 2018 og gerne før.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst som leder. Lønniveauet er som udgangspunkt grundløn trin 48+1 (lederforum) eller L12+1 (SHK) svarende til 484.200 kr. årligt ekskl. pension.

Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.


Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Viceområdechef Anne Juul Sørensen på mobil: 2913 2644 eller på mail: saj@aarhus.dk, eller Områdechef Lede Offersen på mail: leoff@aarhus.dk.


Ansøgning
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 11. februar 2018.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 15. februar 2018 (1. samtale) og 26. februar 2018, for de som går videre til 2. samtale.

I forbindelse med ansættelse af ledere og chefer anvender vi personprofilering, og der vil derfor være profiltilbagemeldinger den 21. februar 2018.

I Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.


Om os
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Hvis du vil vide mere om Sundhed og Omsorg, opfordrer vi dig til at gennemgå online mini-kurset Velkommen Ombord på Aarhus Kommunes Kursusportal. Kurset er lavet til nye medarbejdere og præsenterer dig for vores organisation, strategi og centrale temaer. Bliver du inviteret til samtale, forventer vi, at du som en del af din forberedelse har gennemført kurset. Kurset tager cirka en halv time. For at kunne tilmelde dig og gennemgå kurset skal du oprette dig som bruger af Kursusportalen med dit cpr-nummer. Du finder Kursusportalen på https://aak.plan2learn.dk/

Hvis du har problemer med at oprette dig, kan du hente hjælp i vejledningen http://www.sundhedogomsorg.dk/~/media/Subsites/Sundhed-og-Omsorg/Dokumenter/Vaerktoejer/Kursusportalen/Opret-dig-som-ny-bruger-paa-Kursusportalen---Borgeradgang.pdf

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.




Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her