Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Område Viby-Højbjerg søger sosu-assistent i barselsvikariat til Plejehjemmet Hestehavehusene


Om jobbet
Plejehjemmet Hestehavehusene i smukke omgivelser op og ned af skoven, med dejlig have, nyt køkken og smuk spisestue kan blive din kommende arbejdsplads.

Vi har et velfungerende hus, med tæt tværfagligt samarbejde.

Vi søger engageret sosu-assistent i barselsvikariat, med primært dagvagter. Der arbejdes hver 2. weekend.

Hestehavehusene er 2 huse med hver 24 beboere, hvoraf vi i det ene hus har flere yngre beboere (hus 1). Du vil primært være tilknyttet hus 1, men der er et tæt samarbejde mellem husene, så der kan være enkelte vagter i det andet hus.

Som sosu-assistent forventes det at du kan varetage funktionen som forløbsansvarlig og hermed ansvaret, overblikket for den totale pleje og omsorg for 5-7 beboere, selvfølgelig i et tæt tværfagligt samarbejde med sosu-hjælpere, sygeplejerske, fysio- og ergoterapeut samt ernæringsassistent.


Din profil
Vi søger en sosu-assistent, der har overblik og kompetencer, som sikrer beboerne en god hverdag.

Vi lægger vægt på:

- lyst, mod og energi til at skabe en god hverdag for beboerne i vores hus – døgnet rundt

- At hverdagen tilrettelægges med borgerne i centrum, så det enkelte menneske oplever sig medinddraget i eget liv

- brænder for at arbejde med mennesker, der har brug for støtte og at denne gives med rehabiliterende sigte

- kan se udfordringerne og mulighederne ved at arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst

- gode evner til at kommunikere og dokumentere – også på skrift, da opgaver og vigtige informationer ofte videregives og evalueres af den vej – i det tværfaglige samarbejde med kollegerne hele døgnet.

- gerne erfaring fra arbejde i plejeboliger – herunder viden om demens, psykiatri eller arbejde med misbrugere


Derfor skal du vælge os
Vi har:

- et godt arbejdsmiljø – høj social kapital

- stort fokus på borgernes livskvalitet - ud fra de 5 ledetråde

- høj faglighed - flotte tilsynsresultater

- vi har en god og humoristisk tone i teamet med respekt for hinandens kompetencer

- positive borgertilfredshedsundersøgelser

- velfungerende tværfagligt samarbejde

- mulighed for sygeplejefaglig udvikling


Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. april 2018.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst som sosu-assistent.
Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.


Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Forstander Kirsten Høgh på tlf. 2338 1208 eller på mail khs@aarhus.dk.


Ansøgning
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 15. februar 2018.


Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 20. februar 2018.


I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.


Om os
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Hvis du vil vide mere om Sundhed og Omsorg, opfordrer vi dig til at gennemgå online mini-kurset Velkommen Ombord på Aarhus Kommunes Kursusportal. Kurset er lavet til nye medarbejdere og præsenterer dig for vores organisation, strategi og centrale temaer. Bliver du inviteret til samtale, forventer vi, at du som en del af din forberedelse har gennemført kurset. Kurset tager cirka en halv time. For at kunne tilmelde dig og gennemgå kurset skal du oprette dig som bruger af Kursusportalen med dit cpr-nummer. Du finder Kursusportalen på https://aak.plan2learn.dk/

Hvis du har problemer med at oprette dig, kan du hente hjælp i vejledningen http://www.sundhedogomsorg.dk/~/media/Subsites/Sundhed-og-Omsorg/Dokumenter/Vaerktoejer/Kursusportalen/Opret-dig-som-ny-bruger-paa-Kursusportalen---Borgeradgang.pdf

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.




Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her